Hvad er Apopleksi

Apoplexia Cerebri (latinsk betegnelse)

En sygdom der er til at lære at leve med, det er dog desværre ikke alle vi kan nå at hjælpe, men med god sygepleje kan vi hjælpe langt de fleste tilbage til en god livskvalitet om end deres liv og livsudfoldelses muligheder har ændret sig, så er det plejepersonalets fineste opgave at hjælpe patienten til at få så høj en livskvalitet som muligt. For at vi kan hjælpe patienten med det så er det nødvendigt at vi forstår sygdommen som jeg gennem dette indlæg vil dykke ned i.

Definition og forekomst af apopleksi

Årsagen til apopleksi er en forstyrrelse i hjernernes blodbane, der af fremkommer der neurologiske udfald så som talebesvær og/eller lammelser. Disse forstyrrelser kan være grundet blodpropper eller blødning, vare disse udfald under 24 timer er det defineret som transitorisk hvilket betyder forbigående der vil derfor af journalen kunne fremgå at patienten har haft et ”transitorisk iskæmisk attack” (TIA) eller ”transitorisk cerebral iskæmi” (TCI) hvilket betyder at symptomerne har varet under 24 timer. Det er dog forventet at definitionen på TCI ændres til at skulle bekræftes med MR- eller CT-scanning da der ofte ses at der er tilbageværende iskæmi trods diagnosen, er transitorisk.

Iskæmisk

En iskæmisk apopleksi er når man har en prop der forstyrrer blodbanen, denne prop kan enten opstå på stedet som en trombe eller som en embolus der stammer fra venstre atrium eller vennen mellem venstre atrium frem til stedet den har sat sig.

Vår blodkarret bliver lukket af, berøves arteriens forsyningsområdet for ilt, derved sker der en hypoksi (iltmangel), berøves neuronerne for ilt i for lang tid tager de skade, forsætter iltmanglen så ender de med at dø, denne proces sker ganske hurtigt. Da der er flere små arterier der forsyner hjernen med ilt vil der være et skadet område dog i kanten af det område vil neuronerne ikke dø da de får begrænset forsyning fra de omkringliggende arterier dette betyder denne rand vil være skadet men ikke dødt så denne rand vil der være en nedsat funktion.

Ved TCI/TIA sker der en kortere afbrydelse af blodforsyningen, og som reelt er denne etableret igen inden for 15 minutter, og symptomerne forsvinder ofte inden for en time, det skal dog tages som et advarselssignal da det som hovedregel indikere der er et kredsløbsproblem eller problem i hjernen.

Hæmoragi

Hæmoragisk apopleksi kaldes også på dansk hjerneblødning. Dette skyldes et bristet blodkar, Der er flere faktorer der kan være årsag til af en hæmoragi i hjernen opstår, vi ved at hypertension (for højt blodtryk) og anurismer (udposning på arterie) kan medvirke til en øget disponering, derudover ser vi det opstå i forbindelse med hoved traume. Ved iskæmien ser vi som hovedregel det opstår i et begrænset område så kan hæmoragien have indflydelse på et større område da den i forbindelse med ophobningen af blod går ud og trykker på de omkringlæggende arterier og celler på den måde klemmer af for blodforsyningen til det bagvedlæggende forsyningsnet.

Symptomer

Symptombilledet er det samme hvad end det er iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi patienten har. Da hjernen styre alle større funktioner i kroppen betyder det også at en apopleksi kan have indflydelse på alle dele dog er der symptomer der er mere udbred end andre nogle af de hyppigste symptomer er

·         Sprogpåvirkning

Sproget kan påvirkes ved at patienten får svært ved at udtrykke ord ordentligt dette kaldes dysatri. En  anden påvirkning er afasi som findes i to former, ikkeflydende og flydende ved ikkeflydende har patienten udfordringer med at finde ord, hvor ved flydende har patienten giver de hørte ord ikke mening, er begge typer afasi til stede så kaldes det global afasi.

·         Muskelpåvirkning

Da musklerne er i alle dele af kroppen, hjernen styre alle muskler kan alle muskler miste styringen ved en apopleksi, dog er der en gylden regel der heder sig, ”hvis højre side af hjernen er ramt er det venstre side af kroppen der viser det”, det kommer typisk til udtryk ved lammelse (parese)

·         Sensorisk

Da hjernen tolker vores sensoriske oplevelser, er det naturligt af der kan opstå forstyrrelser i sanserne, nogle af de typiske symptomer er nedsat følesans hvilket betyder at patienten vil have svært ved at mærker smerte, kulde og varme i de berørte områder. Det kan også komme til udtryk ved at patienten ikke opfatter eksempelvis venstre side af sig selv dette kaldes neglect hvor patienten enten ikke opfatte hele eller dele af den ene side af kroppen, i alvorlige tilfælde kan det være alt på hele den ene side af patienten derfor skal pleje personalet være bevist om at så i den side der ikke er negligeret.

·         Spise besvær

Mange apopleksipatienter oplever spise besvær dette kan komme til udtryk ved dysfagi der er synke besvær, dette synke besvær kan lede til fejlsynkning hvor mad og drikke ender i lungerne, der kan også være muskulært i mund og kæber der medvirke til patienten ikke har kontrol nok over munden til at kunne deltage i ernæringsindtag

Der er derud over en hel del symptomer der vil fremkomme hos apopleksipatienter der er atypiske hvilket er yderst vigtigt af få dokumenteret da det hjælper med at sikre lægerne er informeret om hvilke symptomer de skal reagere på, samt sikre en høje kvalitet i plejen.

Akutbehandling

I den akutte fase føres der regelmæssige tilsyn af patienten er det en mild grad af apopleksi patienten kommer ind med er det typisk en afventende tilgang hvor patienten følges tæt for at ser om der skulle opstå yderligere neurologiske udfald. Der kan dog være tilfælde ved iskæmisk apopleksi hvor man vælger medicinsk at opløse proppen dette kaldes trombolyse behandling dette skal som udgangspunkt ske inden for de første 4 timer efter symptom opståen. Ydermere kan proppen opløses ved indførsel af et kateter der enten hiver proppen med ud eller opløser den på stedet.

Ved en hæmoragisk apopleksi kan neurokirurgisk indgreb komme på tale i det tilfælde går neurokirurger ind og forsøger at stoppe blødningen, dette er dog en videnskab for sig selv som jeg ikke vil komme dybere ind på her dog arbejder jeg på at få en neurokirurger til at skrive en forklaring på hvordan de arbejder med dette område.

Rehabilitering

En vigtig del af behandlingen er rehabilitering, her er formålet at genskabe flest mulige funktioner for patienten samt højne livskvaliteten mest muligt. Derfor er det vigtigt at patienten mobiliseres indenfor 24 timer efter indlæggelse samt at der lægges en individuel plan inden for 48 timer der beskriver mobilisering og lejring , dette er med til at fremme en høj pleje kvalitet. Det er derud over vigtigt i forhold til dysfagi der lægges en plan for mundøvelser for patienten der derved er med til hjælpe patienten tilbage mod at kunne få normal kost.

Da patienten har brug for at genlære en masse funktioner, kan patienten være ekstra emotionel og som plejepersonale er det vigtigt at kunne rumme patientens frustrationer, samt at belyse hvordan de føler ved at bruge en affektiv spørgeteknik og husk hver enkelt patient skal arbejdes med på et individuelt plan. I selve kommunikationen kan der med fordel kunne bruges en kognitiv tilgang og holde fast i de faktuelle oplysninger hjælpe patienten med at vise hvad de kan.

Kilder

1.                   Viborg AL, Torup AW, Bjerring P, Hansen, Spure G, Wium-Andersen MK, et al. Sygdomslære - Hånden på hjertet. 2nd ed. Viborg AL, Torup AW, editors. København: Munksgaard; 2017. 554 p.

2.                   1.    Bachmann M, Bergstrøm G, Birkeland M, Dahl L, Espersen BT, Gregersen M, et al. Sygeplejebogen 2 - Grundlæggende behov. 5th ed. Malling C, Hjortsø M, editors. Bosnia-Herzegovina: Gads Forlag; 2017. 336 p.

3.                   1.    Jørgensen K. Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. In: Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 4th ed. København: Gads Forlag; 2017. p. 115–28.