Lidelse og sygdom

I arbejdet med patienter oplever vi som plejepersonale tit lidelse, vi ved at sygdom og behandling kan påføre vores patienter lidelse. Dette ses ofte forbundet med fysisk smerte, men sygdom medføre ikke altid smerte, og smerte er ikke altid årsagen til lidelse.

Når vi kikker på smerte som årsag til lidelse ser vi ofte at smerten er lokaliseret til et område af kroppen, denne smerte kan tage hele menneskets opmærksomhed, dette gør patienten ude af stand til at fokusere på andet og kan derfor ikke rette fokus mod at beherske sin lidelse.

Ud over den fysiske smerte er der den sjælelige/åndelige lidelse der er forbundet med sygdommen, når vi kikker på den sjælelige lidelse, er udvalgt af litteratur begrænset, dog beskriver Stratton (i The Hidden Dimension of Illness: Human Suffering) begrebet ”clinical suffering” som en klinisk lidelse.

Den kliniske lidelse kan inddeles i følgende kategorier

1.       Den fysiske lidelse: en lidelse der er forsaget af den smerte som sygdommen og/eller behandlingen påføre mennesket. Denne lidelse er sjældent en ren fysisk lidelse, den skal dog ses som værende en lidelse der føles som en fysisk smerte der angriber kroppen, og når mennesket oplever stor lidelse vil det tage opmærksomheden hos den enkelte.

2.       Den sjælelige/åndelige lidelse: En lidelse der skyldes den skam, skyld og/eller fornedring den enkelte oplever i forbindelse med deres sygdom eller behandling. Denne lidelse kan skyldes patientens egen opfattelse af situationen eller påføres af andre så som familie og plejepersonale. Denne lidelse ligger tæt op af de vi kalder plejelidelse

Aaron Lazare har påpeget at det er begrænset hvor meget vi som mennesker taler om den skam og fornedrelse man oplever i forbindelse med sygdom. Han deler de to begreber op hvor skam er en selvopfattelse hos patienten selv hvor fornedrelse er en oplevelse af de udefrakommende opfattelser omkring patientens sygdom og behandling.

Ifølge Aaron Lazare kommer meget af fornedrelsen fra den pleje patienten har behov for, dette er ikke tilsigtet men mange af de ord og fagudtryk der bruges om patienten behandling, tilstand og sygdom kan virke forenderne det kan være ord som at man er ”ufrugtbar”, ”steril”, ”narcissistisk”, ”borderline”, ”malign” og ”invalid”.

Vi er begyndt at se sundhedsfagligt personale have mere fokus på patientens lidelse samt at vende følelsen hos patienten fra at føle sig mindre værd til at det er en del af livsoplevelsen. Det er dog vigtigt at vi som fagpersonale hele tiden har en bevidsthed om hvad sygdom og behandling kan medføre.

Et område der oftest overses af det sundhedsfaglige personale, er lidelsen hos de pårørende en lidelse der aldrig må glemmes, for lider de pårørende kan de ikke støtte patienten, og deres lidelse over patientens situation kan nemt overtage deres evne til at være der som pårørende. Gennem dialog kan vi modvirke denne lidelse samt hjælpe dem til at forstå hvorfor vi er nødt til at fortage visse interventioner