Hvad er Kvalitetsudviklingsprocessen?

Kvalitet er ikke ens for alle, det afhænger af det perspektiv man ser det ud fra og i sundhedsvæsnet er der flere perspektiver der spiller ind det kan være det politiske-, ledelses-, faglige- og/eller patientperspektivet der lægger til grund for oplevelsen af kvalitet i sundhedsvæsnet. Derfor vil jeg i dette indlæg beskæftige mig med begrebet kvalitet og hvilke processer der kan forbedre oplevelsen af kvalitet. 

Begrebet kvalitet

Oxford ordbogen definerer kvalitet som følgende

Standarden for noget som målt mod andre ting af samme art; graden af ​​ekspertise af noget.

Dette kan vi overføre til sundhedsvæsnet med flere perspektiver, kvaliteten fra patienten perspektiv er en bedre service leveret, oplevelsen af personalet er der for patienten, fra politisk side kan det være antallet af behandlinger uden genindlæggelser den enkelte afdeling fortager, hvor fra ledelsens side kan det være mængden af behandlinger i forhold prisen for personale, udstyr og test. Jo mere man prøver at se det fra forskellige vinkler jo flere vinkler dukker derop, det kan derfor augmenteres at begrebet er subjektivt såvel som objektivt afhængig af perspektiv. Dog kan der samles objektive data omkring patient oplevelser ved udarbejdelse af spørgeskemaer og i Danmark har man et system hvor en gang om året får alle patienter et spørgeskema om deres oplevelse i sundhedsvæsenet. 

Behandlings kvalitet i sundhedsvæsenet

Kvaliteten af sundhedsvæsenet afhænger af flere parameter vi kan dele dem op i kvalitet af sundhedsydelser, interpersonel kvalitet og organisatorisk kvalitet. Disse 3 parameter kan ikke stå alene men vi kan dele dem i hver sin boks og derigennem kan den enkelte parameter påvirkes for på den måde at levere en god ydelse til patienten.

kvalitet af sundhedsydelser bygger op omkring kerneydelserne i sundhedsvæsenet, det vil sige sig at det er de ydelser der leveres i det kliniske arbejde så som forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. For denne kvalitet fungerer for patienten er det vigtigt at den foregår i et tværfagligt perspektiv hvor de rette faggrupper i sammenspil arbejder for patientens bedste.

interpersonel kvalitet er den mellemmenneskelige kvalitet, denne kvalitet er vigtig i forhold til at opnå compliance i behandlingen, Det er en kvalitet der kræver at personalet danner en positiv relation til patienten, for der igennem at sikre patienten har forståelse for den information der bliver givet, for forstår patienten ikke informationen vil han/hun have svært ved at efterkommer den forventning sundhedspersonalet stiller.

organisatorisk kvalitet dækker over planlægning, tilrettelæggelse kort fortalt alt det administrative omkring patientens forløb der skal sikre uhensigtsmæssige forsinkelser, denne parameter er vigtig da den kan påvirke patient såvel som personale. I forhold til påvirkning af patienten er det en kilde til frustration hvis der er uhensigtsmæssige lange ventetider, papirer der ikke stemmer og andre organisatoriske udfordringer. For personalet er dette en kilde til dårligt arbejdsmiljø da det giver ekstra arbejde hvis der er rod i systemet, dette ekstra arbejde tager tid fra kerneopgaverne og derved mindre tid med patienterne, det er derfor et vigtigt element i kvalitetsoplevelsen. 

Kvalitetsbegrebets rammer

Behandlingskvaliteten (kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser som nævnt i afsnittet ovenfor) afhænger af en række faktorer derfor kan det være nødvendigt at sætte en række demissioner på som kan give et resultat i processen, se model efter denne sektion. Vi indfører derfor tre nye kvalitetsbegreber strukturelkvalitet, Proceskvalitet og resultat. Disse tre begreber skal hjælpe os med at dimensionere kvaliteten af den ydelse der leveres til patienten.

Strukturelkvalitet dækker over de rammer der er for behandlingen, det er her vigtigt at have en forståelse for faciliteterne der er tilgængelige, teknologien der kan bruges, hvilket udstyr der er de der hvor patienten er, personalets kompetencer, hvordan den organisatoriske struktur er og hvordan behandlingen finansieres. Dette kan derfor kaldes ”systemets egenskaber”.

Proceskvalitet er kvaliteten af den proces patienten er i gang med det vil sige sig patienten forløb gennem sundhedsvæsenet. For at sikre denne kvalitet har man udarbejder standardiserede patient forløbsplaner og evidensbaseret kliniske retningslinjer, dette beskriver patientens forløb gennem sundhedsvæsenet ud fra deres sygdom eller tilstand, her er benævnt diagnostiske undersøgelser, behandlinger, hvilken pleje det er forventet patienten skal modtage samt hvilken rehabilitering der er forventet. Proceskvalitet beskriver således ydelserne patienten modtager.

Resultat er det helbredsresultat patienten får i forbindelse med sin vej igennem sundhedsvæsenet og afhængig af sygdom og kliniske symptomer kan resultatmålingen varier, eksempler på parameter man kan måle er:

• Overlevelse (hvor stor en procentdel overlever 1, 2, 3 osv. År efter behandling)
• Mortalitet (Hvor stor er dødeligheden f.eks. hvor mange dør inden behandlingsstart, eller 30 dag efter behandling)
• Funktionsniveau (Hvor meget kan patienten selv klare efter operation)
• Recidiv (tilbagekomst af sygdom)
• Komplikationer (hvor stor en andel af patienter oplever komplikationer i forbindelse med behandling)
• Livskvalitet (hvordan er livskvaliteten hos patienten efter behandling)
• Arbejdsstatus (Vender patienten tilbage til arbejdsmarkedet efter behandling)
• Patienttilfredshed (Hvor tilfreds er patienten med resultatet efter behandling)

Dette er en række eksempler på hvad man kan måle på det er dog vigtigt at have klart specificeret hvilke resultater man vil måle på, da det ikke er alle resultatmålinger der vil give mening eksempelvis vil det ikke give mening at måle recidiviteten på frakturer hos unge da disse sjældent vil være forbundet, derimod kan der give mening at måle overlevelse for patienter med cancer pulmonis (lungekræft).

Disse processer er bundet sammen for er resultatkvaliteten ikke tilfredsstillende og der kan udelukkes særlige faktorer så vil vi kunne gå tilbage og evaluere Strukturelkvalitet og Proceskvalitet for at se om dette kan optimeres for fremadrettet at opnår en beder resultatkvaliteten, vi kan opstille modellen som nedenfor hvad der påvirker resultatkvaliteten.

Patienten 

          Alder, Køn og etnicitet

          Livsstil

          Psykosociale faktore

          Interesse i behandlong

+

Sygdom

          Sværhedsgrad

          Komplikationer

+

Behandling

          Kompetance

          Klinisk praksis

+

Organisation

          Brug af kliniske retningslinier

          Samarbejde

          Ventetid

=

Resultatet

Perspektiv på kvalitet

I enhver kvalitets proces er det vigtigt at have forståelse for der er forskellige perspektiver på selve processen i sundhedsvæsenet, har vi det sundhedsfaglige perspektiv, det politiske/administrative perspektiv og brugerperspektivet, alle tre perspektiver skal inddrages i kvalitetsprocessen men først skal der afklares hvad de dækker over

Det sundhedsfaglige perspektiv repræsenter det perspektiv fagprofessionelle kommer med så som læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter osv. Her er der fokus på kerneydelserne i relation til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Det betyder at dette perspektiv har fokus på proceskvaliteten.

det politiske/administrative perspektiv Her er der meget fokus på økonomien, struktur og hvordan sundhedsvæsenet er struktureret, dette betyder at fokus er på den strukturelle kvalitet, det er en politisk/ledelses messing opgave at sørger for rammerne er tilsted for at der kan forgå en god proceskvalitet.

Brugerperspektivet dækker over patientens oplevelse, dette perspektiv er helt unikt i sundhedsvæsenet da det er dem der oplever forløbet fra første besøg indgang til sundhedsvæsenet frem til færdige resultat så de har ikke på samme måde fokus på en kvalitet derimod har de en subjektiv oplevelse af alle kvaliteter, der kan dog stadig trækkes statistik da der er generelle tendenser i forhold til hvilket forløb patienterne har været igennem. Dette er perspektiv er det vigtigteste at inddrage da det er patienterne det hele handler om.

Kvalitetsudviklingsprocessen

Kvalitetsudvikling er en proces der finder sted inden for de rammer den eksisterende viden er, det betyder vi skal have evidens for at det kan føres ud i en forbedring proces. Til det kan vi tage processen skridt for skridt jeg har visualiseret processen nedenfor

Første skridt er at identificere problemet, her kan der være flere kilder til identifikation af problemområder så som

·         Gennemgang af lovgivning

·         Diskussioner på arbejdspladsen

·         Ved samtale med patienter og pårørende

·         Spørgeskemaundersøgelse hos patienter

·         Klager

·         Utilsigtede hændelser

·         Ny viden

Når problemerne er fundet, er det vigtigt at de prioriteres ud fra et strategisk perspektiv, da det ikke er realistisk at beskæftige sig med alle problemområder på samme tid. Prioritering skal tage højde for flere parameter så som alvorligheden af problemstillingen, tilgængelige ressourcer samt omfanget af problemet

Anden skridt er fastsættelse af målet. Med udgangspunkt i problemområdet skal målet fastsættes, derfor udarbejdes der en ”standart” der danner grundlag for udførsel og evaluering. Målet er afgøre også hvilke metoder der kan bruges til se om målet bliver opfyldt, der er flere metoder der kan tages i brug men grundlæggende er det de samme type undersøgelser som når vi forsker vi kan derfor bruge kvalitative eller kvantitative data til at afgøre målopfyldelsen.

Tredje skridt er dataindsamling da denne vi ikke kan i gang med at ændre noget uden af vide hvad vi ændre derfor kan vi indsamle data på baggrund af patient journaler, administrative systemer, databaser, interview data, spørgeskemaer samt andre relevante kilder for målet.  

Fjerde punkt er en vurdering af målopfyldelsen, ud fra de parametre vi valgte da vi planlagde målet, er afgørelsens time kommet, denne del af processen kan være tidskrævende da skal analysere den valgt data. Så vi kan identificere målopfyldelsen eller hvor der er sket et brud på opfyldelsen af målet. Er målet opfyldt kan vi starte fra skridt et med en ny kviltet udviklingsproces, er målet derimod ikke opfyldt så går vi videre til punkt nummer 5

Feedback er første skridt mod forbedring af processen, det er her vi stiller spørgsmålet ”hvorfor nåede vi ikke målet?”, på den måde kan vi analysere os frem til hvorfor vi ikke kom i mål, og gå videre til næste punkt

Udarbejdelse af kvalitet forbedrende tiltag, er her hvor vi tager analysen af den manglende målopfyldelse og arbejder med forbedring af den ønskede forbedring så vi kan gøre klar til at forsøge at gennemføre processen igen, dog inden vi går i gang skal vi vurdere den kvalitet vi er nået op på da vi kan have nået et punkt hvor det er en anden indsats der rent strategisk giver mere mening at gennemføre

Til slut har jeg lavet en lille quiz så du kan se om du har fået noget ud af dette indlæg du kan finde den ved at klikke her

Kilde

1. Ankersen L, í Djónastovu EL, Egerod I, Fallesen AK, Gut R, Hundborg S, et al. Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet. 1st ed. Jacobsen KW, í Djónastovu EL, editors. København: Munksgaard; 2018. 369 p.