Simpelforståelsen af bivirkninger!

Bivirkninger er ikke bare noget der kommer samtidig med medicinen gives, nogle bivirkninger indtræder efter ophør (seponering) af brugen, men de bivirkninger der optræder i forbindelse med brug af lægemidler, er en videnskab for sig selv, overordnet set er det som hovedregel systemisk virkende lægemidler (tabletter, piller osv.) der giver størst/flest bivirkninger hvor lokalt virkende kan give bivirkninger men som hovedregel er det i det område de er brugt. Til at hjælpe fagpersoner så som mig selv har vi inddelt bivirkninger i to overordnet typer A og B, samt en yderligere inddeling i bivirkningstyper.

Type-A bivirkninger er de bivirkninger vi kan forudse der kan opstå ved bruget af et lægemiddel grundet de egenskaber det har, og dem kan vi bruge til at forudse hvad vi skal forvente der kan forkommen hos patienten.

Type-B er de virkninger der forkammer hos ganske få disse er uforudsigelige og skyldes ikke lægemidlets kendte farmakologiske egenskaber.

Bivirkningstyper kan være:

Forstærket terapeutisk virkning denne er selv forklarende, det er når der sker en forstærkning af den ønskede virkning, eksempel ved laksantia hvis formål er at få gang i afføringen ved en forstoppelse, her kan en forstærket virkning være at det giver diarre.

Sidevirkning disse kaldes også for Type-A som er omtalt oven over.

Lokalirriterende virkning som virker lokalt og kan hæmme brugen af præparatet, af lokalt irriterende virkninger kan nævnes opkast, kvalme, trykken for maven og diarre, om kan ses ved visse lægemidler der gives oralt (gennem munden). Injektionsvæske kan også give en lokal irritation på injektionsstedet, ligesom cremer kan give på påføringsstedet.

Allergiske reaktioner er en overfølsomhedsreaktion der er forsaget af kroppen, ser lægemidlet som et antigen og derved danner antistoffer mod det, dannes der nok antistoffer er sker der en allergisk reaktion, ligesom vi kender det fra pollen allergiker. En kendt reaktion er anafylaksis shock dette er en værste tilfælde allergisk reaktion, mere hyppigt forekommende er feber så kald ”drug fever”, nældefeber og astma.

Organtoksiske bivirkninger er nogle af de mest alvorlige bivirkninger da de organ ødelæggende bivirkninger rammer alle organer i kroppen

Teratogen virkning er en bivirkning der skader foster så det fødes med misdannelser.

Karcinogen virkning betyder at det er en kræftfremkaldende virkning, dette er naturligvis noget man forsøger at forbygge det er dog svært da der er lang latenstid fra medicin indtagelse til fremkomst af canceren.

Fotosensibilitet er en øget følsomhed over for lys, kan være at synet nemmere bliver påvirket af lys, men også huden kan få øget følsomhed over for sollys.

Tolerance er en hurtig tilvænning til stoffet hvor effekten hurtigt aftager, dette kaldes også ”takyfylaksi”

Afhængighed er en risiko ved visse lægemidler, dertil høre at afhængigheden påvirker i sådanne en grad at ved seponering vil der ses abstinenssymptomer, det der giver afhængigheden, er i mange tilfælde en følelse af eufori. Man skal være særlig opmærksom ved brugen af morfin og benzodiazepiner.

Neurologiske bivirkninger er når lægemidlet giver en bivirkning i hjernen her ses en ændret sanseopfattelse, konfusion, kramper, hovedpine eller andre påvirkninger af hjernen og den kognitive funktion

Der eksisterer selvfølgelig andre bivirkninger disse er dog ikke benævnt her men har du et ønske om jeg undersøger mere om andre bivirkninger eller går i dybden men en bivirkningstype så efterlad en kommentar.

Kilder

Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.

Farmakodynamik gjort simpelt

Lægemidlet virkning er nok det ord der bedst dækker over farmakodynamik, det er dog ikke helt dækkende, men overordnet set omhandler farmakodynamik hvordan lægemidlet virker i organismen (kroppen og dennes celler), og lægemiddel industrien arbejder hele tiden på nye produkter der er mere selektive, dette gøres for at mindske bivirkninger ved det enkelte produkt, men for at forstå hvordan de gør det skal man forstå hvordan lægemidlet rammer virkningsstedet som farmakodynamikken beskæftigede sig med. Helt basalt virker langt de fleste lægemidler ved hjælp af receptorer eller enzymer der er dog undtagelser til dette.

Receptorer virkende lægemidler

Lægemidler der virker ved hjælp af receptorer, kan enten virke hæmmende eller fremmende og for at forstå hvordan ven gør det så må vi kikke på hvad en receptor er, det han beskrives som en lås hvor få eller kun en nøgle passer ind og her kan vi enten sende den rigtige nøgler eller blokere for den, dette kan gøres naturligt i kroppen, da vi selv producere en række stoffer der påvirker forskellige receptorer, men vi kan også gøre det kemisk ved at bruge lægemidler.

En receptor er oftest et protein der sider i cellemembranen, dog kan den i visse tilfælde side inde i cellerne så som steroidreceptorerne. Skal receptorerne påvirkes så kan vi bruge stoffer der fremmer virkningen i specifikke receptorer, er det et fremmende lægemiddel der anvender receptorer, så bliver det kaldt en agonist. Er det der imod en hæmmende effekt vi er på jagt efter, så skal vi bruge en antagonist. Og den sidste mulighed er at fremme og hæmme på samme tid så har vi fat i partielle agonister.

Enzym virkende lægemidler

Enzymer er proteiner, disse er en udløser (katalysator) for mange processer i mennesker, såvel som i mikroorganismer. Medicinsk kan man fremme og hæmme enzymer dette gøres ved at få lægemidlet til at ligne det stof enzymer virker på som er kaldet substrat. Processen ligner meget det vi ser i receptorer hvor mekanismen igen passer som en nøgle vi kan åbne eller blokere for.

Andre virkningsmekanismer

Der kan bruges andre metoder for lægemiddelstoffer end de to før nævnte, eksempel er osmose hvor stoffet udnytter salte til at påvirke cellerne, men også ved forgiftning hvor der bruges kul har vi en anden form for lægemiddel der ikke har til formål at gå ind i cellerne men der imod at binde sig til et giftstof og da det i findelt form har et stort overfladeareal, kan det fange meget på sin vej igennem kroppen.

Placebo

Jeg kan ikke nævne lægemiddelsvirkning uden at nævne placeboeffekten denne effekt er når patienten tror de får et medicinalt stof og derved helt eller delvis oplever virkning selv om de har fået et stof uden aktive egenskaber. Denne effekt ses ofte når der testes ny medicin hvor man som realt gør det i et dublet blind studie, hvor hverken patient eller behandler ved om patienten får placebo medicin eller den rigtige medicin. I disse studier ses at patienter i placebogruppen oplever at få de effekter medicinen skulle påvirke.

Så i bund og grund placebo er effekten af et lægemiddel uden det er til stede.

Kilder

Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.

At være studerende

At studere sygepleje er ikke nemt alligevel har jeg kastet mig ud i udfordringen, denne udfordring har jeg taget i en alder af 33, hvor jeg har et etableret liv med en søn på deltid, har etableret mig på arbejdsmarkedet, så det at vende tilbage i rollen som den der skal lære er ikke nemt. Men ikke desto mindre har jeg valg at tage skridtet og læse nu sygepleje ved siden af mit arbejde. I denne process er det svært at gå mellem den der lære fra sig og den der skal lære. Jeg har dog fordelen i at være ansa i sundhedsvæsenet så jeg møder meget af det jeg læser om.  

Rollen som den studerende er en role hvor jeg skal være ydmy og lade mit sind modtage den nye viden, selv finde måder at lære på en af måderne er at arbejde med den nye viden på flere måder, jeg skriver små artikler om emnerne hvor jeg prøver at forsimple den komplexe viden, der ud over arbejder jeg med de opgaver vi stilles af vores undervisere, de der underviser mit hold har været så gode at lave studiespørgsmål til at udfordre vores viden med god effekt det hjælper med at få min viden til at side fast. Men det er ikke kun en rolle hvor jeg skal tage imod viden det er også en rolle hvor jeg skal udfordre den konventionelle viden ved at undre mig over det jeg lære. 

 Undring i praksis er en balancegang for jeg skal ikke udfordre mine undervisere på en måde hvor jeg virkere uforskammet eller udfordre dem men på en måde hvor de kan mærke jeg tænker over det de forsøger at lære mig og på en måde hvor de kan mærke jeg kobler teori og praksis sammen til en højre enhed for at blive bedere til sygepleje faget.  

Det der er sværest ved denne proces er at jeg ikke kun bruger min tid på studiet men også på arbejde, så mit hoved er ikke altid det sted det bør være men for at hjælpe mig selv, har jeg lagt nogle redskaber der hjælper mig med at holde mit hoved klart og skarpt til at lære, de redskaber jeg bruger er fysisk  træning, sund kost og balance i mit liv (læs mere her).  

Den fysiske træning hjælper hjjernen med at holde sig skarp, noget flere forsknings projekter har bevist. Så jeg træner 5 dage om ugen i ca 1 time med god musik i ørene, dette støttes op af mad der er bevist fremmende for hjerne aktiviteten (noget jeg vil komme mere ind på i kommende artikler) og balancen i livet hjælper mig med overskud til at kunne fordybbe mig i mit studie.  

I en kommende artikel vil jeg går mere ind i hvordan jeg træner ikke for at opbygge store muskler men for at forebygge skader og holde hjernen sund, ligesom jeg vil gå ind i hvilken mad jeg indtager for at fremme hjernens aktivitet.  

Farmakokinetik forsimplet

Lokalt virkende lægemidler har en simpel optagelses proces da det virker hvor det er placeret, går vi derimod over til systemisk virkende er der flere processer at holde styr på. Overordnet set vil lægemidlet gå igennem følgene faser:

• Absorbationsfasen (optagelsesfasen)
• Distrebutionsfasen (fordelingsfasen)
• Eliminationsfasen (Udskillelsesfasen)

Eneste undtagelse til disse faser er IV-væsker.

Når pillen indtages i kroppen, går den gennem fordøjelsesstedet, til applikationsstedet (Optagelsen sker gennem slimhinder steder som i tyndtarmen) derfra transporteres det gennem leveren (her kommer begrebet ”first-pass metabolisme” in i billedet). Fra leveren kommer stoffet ud i kredsløbet, men før den kommer det, kommer til kredsløbet skal det igennem en række biobarriere, igennem disse barrierer bruges forskellige transportformer, disse transportformer kan enten være aktive eller passive. De passive er diffusion og filtration, hvor den aktive transport er formidlet ved hjælp af en så kaldt bære, dette kan være proteiner i cellevægen der føre stoffet igennem, dette kaldes svingdørseffekten. Denne proces forbrænder energi (ATP), forskellen på de aktiv og passiv er at ved en passiv transport bevæger stoffet sig kun fra et sted med høj koncentration til et sted med lav koncentration hvor ved den aktive transport kan stoffet også bevæge sig fra et sted med lav koncentration til et sted med højkoncentration.

Hvor stor en del af lægemiddelstoffet der optages i kroppen, afhænger af flere faktorer bland andet lægemiddelformen, administrationsmåden, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber, applikationsstedet og hvordan patientens fysiske tilstand er. Ser man et produkt som tablet morfin som har det en biotilgængelighed efter first-pass metabolismen på 20%-60%, denne bio tilgængelighed kan omgås ved at administrere det i.v.

Yderligere er det vigtigt at vide hvor lægemidlet skal opløses for at forstå optagelsen, da det er vigtigt at kunne sikre den korrekte håndtering, men også for at forstå hvorfor biotilgængeligheden ikke er den samme som den indtaget mængde. Med i denne forståelse er optagestedet og vejen til kredsløbet, tager vi medicin der opløses og optages i mundhulen så som smeltetabletter, så går det direkte i kredsløbet via venerne fra mundhue til hjerte. Tager vi så medicin der optages i område fra mavesæk til og med øvre endetarm så føres det vi Vena portae til leveren og noget af medicinen udskilles i milten, tager vi derimod medicin i Neder endetarm så optages det i de nedre hæmoroidale vener og transporteres den vej til hjertet og ind i kredsløbet. Opmærksomheden skal rettes mod lægemidler der skal igennem leveren da det er her first-pass metabolismen spiller ind, jo større first-pass metabolisme jo mere af det aktive stof skal der til for at det kommer ud i kredsløbet, dette ses ved morfin som har en peroral dosis på 10-30 mg hvor den intravenøse dosis er på 5 mg.

Når stoffet er kommet igennem Absorbationsfasen så kommer det over i distributionsfasen. Her transporteres lægemidlet ud i kroppen ved at binde sig til plasma proteiner i blodet, hvor meget der binder sig kan variere, og derfor kræver noget medicin at man måler protein i blodet. Der ud over for at komme ud hvor det skal virke skal medicinen igen passere gennem biomembraner, alt efter hvor i kroppen det skal virke kan lægemidlet være designet til at komme igennem specifikke membraner.

Eliminationsfasen er der hvor stoffet begynder at blive elimineret dette sker så snart det rammer blodbanen, der er overordnet set to måder det bliver elimineret på den ene er udskillelse (ekskretion) den anden er stofmætning (metabolisme). Metabolismen forgår hele organismen dog er der begrebet ”first-pass” metabolisme der er enormt vigtigt at forstå for hvorfor lægmidlet optaget, når lægemidlet kommer igennem leveren omdannes (metaboliseres) det, til metabolitter der er mere vandopløselige end lægmidlet i sin rå form. Alle organer kan metabolisere lægemidlet men levere er specielt god til det da den har en række enzymer der ikke er andre steder i kroppen og disse enzymer er specielt velegnet til at metabolisere lægemidler. Det er derfor vigtigt af finde ud af om der er lægemidler der hæmmer hinandens mentalisering hos den enkelte patient, da dette kan give en forgiftning hvis disse gives simultant, lægen skal gøres opmærksom på dette med henblik på dosis justering eller seponering. Eliminationen af et lægemiddel er i sin enkelthed en transport af lægemidlet og de metabolitter til et sted hvor den kan forlade kroppen dette kan være igennem urin, sved, og ekpirationsluft. Langt de fleste lægemidler forlader kroppen gennem nyren, dette er et veloplagt sted 

da der her pumpes ca. 1,3 l blod igennem i minuttet.

Der er flere ting der kan påvirke eliminationen af lægemiddelstoffer, da vi ved at størstedelen af lægemidler udskilles i urinen er det naturligt vi starter her da denne har stor betydning for eliminationen af lægemiddelstoffer, her bruges en glomerulær filtration til at udskille lægemiddel stoffer fra blodet så er denne funktion svækket vil det betyde en langsommer eliminering, derud over spiler nyrens alder ind, udover denne filtration, så er der den tubolære sekretion som er en energikrævende proces der presser lægemidelstoffet igennem nyren. Yderligere har urinen stor indflydelse er denne sur vil den udskille en høj grad af fedtopløselige lægemidler omvendt er den basisk vil den eliminere en høj grad af vandopløselige lægemidler. Denne viden kan bruges i behandlingen medicin forgiftning eller til at reguleremedicin i kredsløbet. Til sidst er der halveringstiden der ved de fleste lægemidler er konstant, dog er der lægemidler som har en konstant halveringstid indtil der er en given mængde i kroppen, derefter overstige mængden af lægemiddelmængden af enzymer der kan nedbryde det og derfor vil halveringstiden accelerere jo mere der nedbrydes af lægemidlet.

Kilde

1.            Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.

Introduktion til farmakologi

Farmakologien er i sin enkelthed opdelt i to hovedområder som er almene farmakologi der omhandler de forhold der i princippet er fælles for lægemidler, det kan være ting som optagelse, fordeling, omdannelse, nedbrydning, udskillelse, virkning og virkningsmekanismer. Den anden er specialfarmakolgi som er de enkelte lægemidlers virkning. Dykker vi ned i almenfarmakologien er denne inddelt i to hovedområder som er farmakokinetik som beskæftiger sig med der er med til at beskrive dosis, tid og koncentration i relation til hinanden og farmakodynamik der fortæller hvordan kroppen påvirkes (1).

Lægemidler er reguleret ved lov, det er også i loven vi skal finde definitionen på et lægemiddel der er dog forskel fra land til land hvad der er lægemiddel eksempelvis i Danmark, er melatonin et recept pligtigt lægemiddel (2) hvor det i Ukraine kan købes som kosttilskud (3), det er her man ser at Danmark er et af de lande med den skrappeste lovgivning hvad angår hvad der er recept pligtig medicin (3).

Lægemidler er solgt under et navn dette er et så kald handelsnavn, der er flere måder dette navn fastsættes af firmaet bag men skal do godkendes af myndigheder for at sikre produktet ikke kan forveksles med andre produkter, der ud over er der en række retningslinjer der skal leves op til så som at navnet ikke må være misvisende, der ud over er der det generiske navn dette er navnet på det aktive indholdsstof, så har lægen skrevet at patienten skal have paracetamol kan dette dække over en række af produkter, har lægen der imod skrevet at patienten skal have Panodil er er det et handelsnavn of derved begrænset til et produkt (1).

Styrken på et lægemiddel er opgivet i en styrke, denne styrke opgivet i en række standart enheder som kan være IE (internationale enheder), Gram, mikrogram, milligram millimol (mmol) med flere. Denne indikerer hvor meget af det aktive indholdsstof er. Det aktive indholdsstof er det stof der skal sikre den ønskede virkning, ud over det aktive indholdsstof indeholder lægemidler oftest en række hjælpestoffer, og selv om to præparater har samme generisk navn oplever nogle patienter en forskel i 

virkningen, dette kan skyldes hjælpe stofferne (1).

Hjælpestofferne kan hjælpe med

• -          Opnåelse af dosis nøjagtighed (1)
• -          Stabilitet i præparatet (1)
• -          Forbedret biotilgenglighed (1)
• -          Modificeret frigivelse (1)

Udover lægemidler godkendt af myndighederne er der midler der kan anses som lægemidler, men er omfattet andre regler, der er tale om naturlægemidler og kosttilskud. Disse kan i nogle henseende ses som lægemidler (1), dog har jeg erfaret at på sygehuse kan det stadig ses som lægemidler der skal ordineres af lægen, ved tvivl skal du konsulterer lokalt gællende retningslinjer.

Gennem kommende artikler vil jeg beskæftige mig med farmakologien i flere artikler som mit studie skrider frem, men jeg håber dette har vagt din nysgerrighed for farmakologien.

Kilde

1.          Olsen I. Farmakologiens område. In: Olsen I, Hallin SP, editors. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. p. 21–34.

2.          Circadin® [Internet].  Dansk Lægemiddel Information A/S. 2018 [cited 2019 Feb 16]. Available from: https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4241

3.          Overvejer du at købe Melatonin på nettet? [Internet]. Lægemiddelstyrelsen. 2018 [cited 2019 Feb 16]. Available from: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/privates-indfoersel-af-medicin/overvejer-du-at-koebe-melatonin-paa-nettet/

Hvordan balancerer man Arbejde, fritid, familie og studie?

Jeg vil starte med lidt baggrund for hvorfor jeg har forstand på dette emne. Til dagligt arbejder jeg 37 timer om ugen på en psykiatrisk afdeling, ved siden af det har jeg et studie der er normeret til 40 timere om ugen. Så hvordan har jeg tid til at være en god far for min søn, og samtidig få tid til at se familien, hænge ud med vennerne og nå at slappe lidt af. Med dette gode spørgsmål har jeg kikket lidt på mit liv for af en eller anden grund lykkedes det mig.

Til at starte med så passer jeg mit job til punkt og prikke jeg møder op til tiden hver dag, da det første skridt mod at lykkedes er en høj grad af arbejdsmorale, hvilket betyder jeg ikke melder mig syg med mindre jeg er så syg at det vil være uforsvarligt at tage på job, her tænker jeg på at jeg enten skal have noget der nemt smitter, påvirker mine kognitive evner eller efterlader mig så energiforladt at jeg ikke kan varetage selv de mest simple arbejdsopgaver. Så ikke noget med at tage en pjække dag for en leder til to som gør du tager 3 og så ruller lavinen. Bliver jeg træt af mit job så vil løsningen ikke være at pjække men der imod kikke efter et andet job, der kan imødekomme de behov jeg har for at kunne passe mit studie.

Udover at passe mit job så har jeg struktureret min dagligdag på en måde så der er plads, jeg har en kalender hvor jeg planlægger min dag så når jeg har dagvagt de uger min søn er hos mig vil min kalender komme til at se sådanne her ud:

5:30 Vækker ur ringer

530 – 6:30 Morgen mad morgen vask

6:30 tage på arbejde (her har jeg en der kommer og køre sønnen i skole)

7:00 – 15:00 Arbejder

15:00 – 16:00 Ned og træne i træningslokale på jobbet

16:30 hjemme igen (Her har jeg en der har hentet sønnen og køre ham i skolen)

16:30 – 19:30 Lektietid, spisetid og kvalitets tid med sønnen

19:30 – 21:00 Læse på skole ting

21:00 – 22:00 Afslapning

22:00 sengetid

Det bliver en anelse anderledes når sønnen ikke er der for så er den tid der står på tid til ham sat af til at læse, har jeg så nattevagt så har jeg ikke sønnen og derfor skal jeg ikke koncentrere mig at han skal have tid så der bruger jeg alt fritid på at læse og er så privilegeret at nogle nætter er der roligt i den afdeling jeg er ansat i så derfor kan læse på jobbet Jeg har så som reelt afsat min lørdag til at være sammen med vennerne hvis de kan. Men her er problemet at de ikke altid kan jeg have dog nogle forstående venner der ved jeg har meget at se til og derfor ikke kan være sammen andre dag. Jeg vil i et senere indlæg vænne tilbage til hvordan man får vennerne til at forstå at man i en periode har meget lidt tid.

Men grundlæggende planlægger jeg mine dag ud fra tesen om at der skal være balance mellem arbejde, mig tid og familie, det betyder ikke at der skal lige meget tid til de 3 dele det betyder at jeg skal føle jeg får lige meget kvalitet ud af de 3 dele.

Jeg har delt det op så under arbejder høre mit job og mit studie. Under mig tid høre venner, alene tid til en god film, spille computer eller fordybe mg i en god bog. Under familie er min søn, den familie jeg ser og en eventuel kæreste. Og min erfaring fra dette er når kvaliteten jeg får ud af det føles i balance præstere jeg beder på studiet har en dybere relation til venner og familie samt jeg oplever at føle mig mere glad.

Er der noget i denne artikel du gerne vil have uddybet så efterlad en kommentar og jeg vil forsøge at gå i dybden med det.

Hvad er ABCDE Optimering?

I plejen tales der ofte om ABCDE-optimering men hvad er det og hvordan kan vi bruge det i praksis skal vi kikkenærmere på da det ikke altid er så nemt som det ser ud. Men at have det læggende på rygraden vil gavne den pleje vi levere og derved hjælpe patienten mest muligt. Så lad os kikke nærmere på dette.

A= Airways = Luftveje

Luftvejene er vigtige at holde fri da det er dem der er med til at sikre vi kan trække vejret (1), og derved våre med til at sikre vi kan få ilt til lungerne og ud i kroppen (2). Men er disse ikke frie er der flere ting vi kan gøre først og fremmes sikre der ikke er fremmedlegemer i mund og hals (3), hvis patienten ikke er ved bevidsthed er stabilt sideleje en mulighed når man har sikret der ikke er fremmedlegemer i luftvejene, her kikke hovedet let op fra kroppen for at sikre der er åbne og frie luftveje (3). Ved patienter ved bevidsthed kan hjælp til at hoste være aktuelt her skal du lade patienten udånde kraftigt med lukket stemmelæber er dette ikke nok kan du stille dig bag patienten holde hænderne flad mod ydersiden af thorax, når patienten ånder ud presses hænderne mod patientens thorax (4). Hos nogle patienter skal vi gå til værks med sugning af øvre luftveje dette skal gøres med yderst forsigtighed så hvis du ikke må efter gældende retningslinjer, er du ikke oplært i det eller usikker på hvordan kontakt da en der kan udføre det (4). Men i den daglige pleje kan vi også hjælpe på andre måder så som at udføre mundpleje ved tandbørstning er dette ikke muligt kan bruges mundsvabs disse kan også bruges til at fjerne slim i munden (4).

B = Breathing = Vejrtrækning

Når luftvejene er frie er det vigtigt at vi kikker på om vejrtrækningen er normal her kan vi måle på to ting for at give os en indikation det er respirations frekvens og Satuarations procent, her skal du kikke i gældende retningslinjer for at se hvad der er acceptabelt men som udgangspunkt skal respirationsfrekvensen ligge mellem 12 – 20 vejrtrækninger i minuttet (5), en måde at måle den på er ikke at sige præcist hvad du gør men lige sige du skal mærke pulsen her tager du om håndleddet så hvis du manuelt måler puls ligger hånden op hvor det sidste brøstben er inden maven begynder her kan du mærke både overfladiske og dybe vejrtrækninger (4). Satuarations niveau kan ikke måles manuelt du skal derfor have en satuarations måler her skal den som udgangspunkt vise 95% eller der over, vær dog opmærksom på der kan være forhold der gør det acceptabelt at saturationen ligger under (5,6). Er disse tal ikke optimal kan du tage flere muligheder i brug for at optimere dem det første er at bede patienten om at tage lange dybe vejrtrækninger dette skulle gerne give udslag. Er det ikke muligt så skal du kikke på lejring at patienten det er en fordel hvis du kan sætte patienten med løftet ryg i en lænestol eller i sengen, på moderne plejesenge kan du give benene et knæk så patienten ikke glider ned (2). Vil patienten derimod lægge ned er det en fordel at lejre patienten så han/hun ikke har tryk på thorax at fortrække vil være på siden (2). Ydermere kan det være nødvendigt at give ilt tilskud her skal du konsultere lokale retningslinjer for hvornår du må gøre det på eget initiativ og hvornår lægen skal godkende det.

C = Cirkulation = Kredsløbet

Kredsløbet kan være lidt svære at optimere uden læge assistance men der er tin vi som sygeplejersker kan gøre først og fremmest kan vi måle pulsen dette gøres for det meste elektronisk men er virker tallene på måle apparatet forkert kan det være en fordel at duble tjekke tallene med en manuel måling, men uanset hvordan så er en optimal hvile puls omkring 60 slag i minuttet (7), men hvornår du skal handle på puls ændringer er variabelt fra score metode til score metode men som udgangs punkt bør en hvile puls lægge mellem 50 – 90 slag per minut (8). Vi kan også måle blodtrykket her kikker vi mest på det systoliske i akut situationer og igen er der forskel mellem score systemerne men som udgangspunkt skal det være inden for et interval der heder 110 – 220 (8). Ydermere kan vi observere om patienten har synligt blodtab er der dette skal blødningen stoppes (3), her skal du også være opmærksom på ting som hudens farve ændre den til en mere bleg kulør bør der måles med det samme for at udelukke indre blødning. Det ses dog på de fleste score systemer at hvis pulsen falder uden for normalen er det ret hurtigt at lægen skal kontaktes (6).

D = Disability = Bevidsthed

Her er der ikke meget at optimere dog skal der Observers på det og reageres med det samme der sker en ændring, reagere patienten nærværende er der ikke noget at rapportere men begynder der at ske en bevidstheds svækkelse konsultere da retningslinjen med det samme, da der højest sandsynligt skal skal kontaktes læge med samme (6,9)

E = Exposure = Afklædning

Her skal du kikke på om patienten fryser eller har det varmt da det er vigtigt at støtte op om at patienten føler de har en optimal temperatur dette kan gøres ved at dække patienten mere til hvis de fryser eller afdække patienten hvis de har det varmt.

Til slut brug altid din sunde fornuft og når du går frem efter ABCDE-princippet og hold øje med om der sker en ændring hos patienten start forfra, mister du hvor du er nået til start forfra og regelmæssigt løb ABCDE igennem indtil patienten er ABCDE stabil.

Kilder: 

1.          Nielsen OF, Bojsen-Møller MJ. Respiration. In: Anetomi og fysologi - Hånden på hjertet. 1st ed. København: Munksgaard; 2018. p. 121–50.

2.          Mahler PR. Respiration. In: Hjortsø M, Malling C, editors. Sygeplejebogen 2 - Grundlæggende behov. 5th ed. Bosnia-Herzegovina: Gads Forlag; 2017. p. 29–46.

3.          Speldt TB, Skriver C. Førstehjælp (genoplivning) og småskader. In: Hundborg  sten, Lynggaard Birgit, editors. Sygeplejens fundament. 2nd ed. København: Nyt Nordisk Forlag; 2013. p. 577–97.

4.          Veje PL, Maglekær KM, Bergstrøm G, Villadsen DB. Sygeplejebogen 5 - Procedurer og teknikker. 1st ed. Maglekær KM, Veje PL, editors. Gads Forlag; 2015. 283 p.

5.          Region Sjælland og hovedestaden. Bilag 4 EWS Observationsskema - nødprocedure [Internet]. 2018. Available from: http://d4.regsj.intern/D4Doc/formularer/formshow.asp?FormID=1079265&bl=1&DokIDFrom=510759

6.          Region Sjælland  og hovedestaden. Tværregionale dokumenter - Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme, ver. 6 [Internet]. 2018 [cited 2018 Dec 11]. Available from: http://d4.regsj.intern/Doks/dokument.asp?DokID=510759&q=Indtast søgeord...

7.          Dahl L. Kredsløbet. In: Malling C, Hjortsø M, editors. Sygeplejebogen 2 - Grundlæggende behov. 5th ed. Bosnia-Herzegovina: Gads Forlag; 2017. p. 47–64.

8.          clearinghouse. Tidlig opsporing af akut opstået kritisk sygdom hos indlagte patienter over 16 år [Internet]. 2015 [cited 2019 Feb 10]. Available from: http://www.cfkr.dk/media/347724/complete_version_kr_tidlig_opsporing_kritisk_syg_sjh_palle_bodil_10__april__15_r1__2_-pallearbejdspc_final.pdf

9.          Hendriksen OM. Grundlæggende ABCDE principper - Nødbehandlere og 112-akuthjælpere [Internet]. 2015 [cited 2019 Feb 10]. Available from: http://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=318462