Farmakokinetik forsimplet

Lokalt virkende lægemidler har en simpel optagelses proces da det virker hvor det er placeret, går vi derimod over til systemisk virkende er der flere processer at holde styr på. Overordnet set vil lægemidlet gå igennem følgene faser:

• Absorbationsfasen (optagelsesfasen)
• Distrebutionsfasen (fordelingsfasen)
• Eliminationsfasen (Udskillelsesfasen)

Eneste undtagelse til disse faser er IV-væsker.

Når pillen indtages i kroppen, går den gennem fordøjelsesstedet, til applikationsstedet (Optagelsen sker gennem slimhinder steder som i tyndtarmen) derfra transporteres det gennem leveren (her kommer begrebet ”first-pass metabolisme” in i billedet). Fra leveren kommer stoffet ud i kredsløbet, men før den kommer det, kommer til kredsløbet skal det igennem en række biobarriere, igennem disse barrierer bruges forskellige transportformer, disse transportformer kan enten være aktive eller passive. De passive er diffusion og filtration, hvor den aktive transport er formidlet ved hjælp af en så kaldt bære, dette kan være proteiner i cellevægen der føre stoffet igennem, dette kaldes svingdørseffekten. Denne proces forbrænder energi (ATP), forskellen på de aktiv og passiv er at ved en passiv transport bevæger stoffet sig kun fra et sted med høj koncentration til et sted med lav koncentration hvor ved den aktive transport kan stoffet også bevæge sig fra et sted med lav koncentration til et sted med højkoncentration.

Hvor stor en del af lægemiddelstoffet der optages i kroppen, afhænger af flere faktorer bland andet lægemiddelformen, administrationsmåden, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber, applikationsstedet og hvordan patientens fysiske tilstand er. Ser man et produkt som tablet morfin som har det en biotilgængelighed efter first-pass metabolismen på 20%-60%, denne bio tilgængelighed kan omgås ved at administrere det i.v.

Yderligere er det vigtigt at vide hvor lægemidlet skal opløses for at forstå optagelsen, da det er vigtigt at kunne sikre den korrekte håndtering, men også for at forstå hvorfor biotilgængeligheden ikke er den samme som den indtaget mængde. Med i denne forståelse er optagestedet og vejen til kredsløbet, tager vi medicin der opløses og optages i mundhulen så som smeltetabletter, så går det direkte i kredsløbet via venerne fra mundhue til hjerte. Tager vi så medicin der optages i område fra mavesæk til og med øvre endetarm så føres det vi Vena portae til leveren og noget af medicinen udskilles i milten, tager vi derimod medicin i Neder endetarm så optages det i de nedre hæmoroidale vener og transporteres den vej til hjertet og ind i kredsløbet. Opmærksomheden skal rettes mod lægemidler der skal igennem leveren da det er her first-pass metabolismen spiller ind, jo større first-pass metabolisme jo mere af det aktive stof skal der til for at det kommer ud i kredsløbet, dette ses ved morfin som har en peroral dosis på 10-30 mg hvor den intravenøse dosis er på 5 mg.

Når stoffet er kommet igennem Absorbationsfasen så kommer det over i distributionsfasen. Her transporteres lægemidlet ud i kroppen ved at binde sig til plasma proteiner i blodet, hvor meget der binder sig kan variere, og derfor kræver noget medicin at man måler protein i blodet. Der ud over for at komme ud hvor det skal virke skal medicinen igen passere gennem biomembraner, alt efter hvor i kroppen det skal virke kan lægemidlet være designet til at komme igennem specifikke membraner.

Eliminationsfasen er der hvor stoffet begynder at blive elimineret dette sker så snart det rammer blodbanen, der er overordnet set to måder det bliver elimineret på den ene er udskillelse (ekskretion) den anden er stofmætning (metabolisme). Metabolismen forgår hele organismen dog er der begrebet ”first-pass” metabolisme der er enormt vigtigt at forstå for hvorfor lægmidlet optaget, når lægemidlet kommer igennem leveren omdannes (metaboliseres) det, til metabolitter der er mere vandopløselige end lægmidlet i sin rå form. Alle organer kan metabolisere lægemidlet men levere er specielt god til det da den har en række enzymer der ikke er andre steder i kroppen og disse enzymer er specielt velegnet til at metabolisere lægemidler. Det er derfor vigtigt af finde ud af om der er lægemidler der hæmmer hinandens mentalisering hos den enkelte patient, da dette kan give en forgiftning hvis disse gives simultant, lægen skal gøres opmærksom på dette med henblik på dosis justering eller seponering. Eliminationen af et lægemiddel er i sin enkelthed en transport af lægemidlet og de metabolitter til et sted hvor den kan forlade kroppen dette kan være igennem urin, sved, og ekpirationsluft. Langt de fleste lægemidler forlader kroppen gennem nyren, dette er et veloplagt sted 

da der her pumpes ca. 1,3 l blod igennem i minuttet.

Der er flere ting der kan påvirke eliminationen af lægemiddelstoffer, da vi ved at størstedelen af lægemidler udskilles i urinen er det naturligt vi starter her da denne har stor betydning for eliminationen af lægemiddelstoffer, her bruges en glomerulær filtration til at udskille lægemiddel stoffer fra blodet så er denne funktion svækket vil det betyde en langsommer eliminering, derud over spiler nyrens alder ind, udover denne filtration, så er der den tubolære sekretion som er en energikrævende proces der presser lægemidelstoffet igennem nyren. Yderligere har urinen stor indflydelse er denne sur vil den udskille en høj grad af fedtopløselige lægemidler omvendt er den basisk vil den eliminere en høj grad af vandopløselige lægemidler. Denne viden kan bruges i behandlingen medicin forgiftning eller til at reguleremedicin i kredsløbet. Til sidst er der halveringstiden der ved de fleste lægemidler er konstant, dog er der lægemidler som har en konstant halveringstid indtil der er en given mængde i kroppen, derefter overstige mængden af lægemiddelmængden af enzymer der kan nedbryde det og derfor vil halveringstiden accelerere jo mere der nedbrydes af lægemidlet.

Kilde

1.            Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.