Farmakodynamik gjort simpelt

Lægemidlet virkning er nok det ord der bedst dækker over farmakodynamik, det er dog ikke helt dækkende, men overordnet set omhandler farmakodynamik hvordan lægemidlet virker i organismen (kroppen og dennes celler), og lægemiddel industrien arbejder hele tiden på nye produkter der er mere selektive, dette gøres for at mindske bivirkninger ved det enkelte produkt, men for at forstå hvordan de gør det skal man forstå hvordan lægemidlet rammer virkningsstedet som farmakodynamikken beskæftigede sig med. Helt basalt virker langt de fleste lægemidler ved hjælp af receptorer eller enzymer der er dog undtagelser til dette.

Receptorer virkende lægemidler

Lægemidler der virker ved hjælp af receptorer, kan enten virke hæmmende eller fremmende og for at forstå hvordan ven gør det så må vi kikke på hvad en receptor er, det han beskrives som en lås hvor få eller kun en nøgle passer ind og her kan vi enten sende den rigtige nøgler eller blokere for den, dette kan gøres naturligt i kroppen, da vi selv producere en række stoffer der påvirker forskellige receptorer, men vi kan også gøre det kemisk ved at bruge lægemidler.

En receptor er oftest et protein der sider i cellemembranen, dog kan den i visse tilfælde side inde i cellerne så som steroidreceptorerne. Skal receptorerne påvirkes så kan vi bruge stoffer der fremmer virkningen i specifikke receptorer, er det et fremmende lægemiddel der anvender receptorer, så bliver det kaldt en agonist. Er det der imod en hæmmende effekt vi er på jagt efter, så skal vi bruge en antagonist. Og den sidste mulighed er at fremme og hæmme på samme tid så har vi fat i partielle agonister.

Enzym virkende lægemidler

Enzymer er proteiner, disse er en udløser (katalysator) for mange processer i mennesker, såvel som i mikroorganismer. Medicinsk kan man fremme og hæmme enzymer dette gøres ved at få lægemidlet til at ligne det stof enzymer virker på som er kaldet substrat. Processen ligner meget det vi ser i receptorer hvor mekanismen igen passer som en nøgle vi kan åbne eller blokere for.

Andre virkningsmekanismer

Der kan bruges andre metoder for lægemiddelstoffer end de to før nævnte, eksempel er osmose hvor stoffet udnytter salte til at påvirke cellerne, men også ved forgiftning hvor der bruges kul har vi en anden form for lægemiddel der ikke har til formål at gå ind i cellerne men der imod at binde sig til et giftstof og da det i findelt form har et stort overfladeareal, kan det fange meget på sin vej igennem kroppen.

Placebo

Jeg kan ikke nævne lægemiddelsvirkning uden at nævne placeboeffekten denne effekt er når patienten tror de får et medicinalt stof og derved helt eller delvis oplever virkning selv om de har fået et stof uden aktive egenskaber. Denne effekt ses ofte når der testes ny medicin hvor man som realt gør det i et dublet blind studie, hvor hverken patient eller behandler ved om patienten får placebo medicin eller den rigtige medicin. I disse studier ses at patienter i placebogruppen oplever at få de effekter medicinen skulle påvirke.

Så i bund og grund placebo er effekten af et lægemiddel uden det er til stede.

Kilder

Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.