Lidelse og sygdom

I arbejdet med patienter oplever vi som plejepersonale tit lidelse, vi ved at sygdom og behandling kan påføre vores patienter lidelse. Dette ses ofte forbundet med fysisk smerte, men sygdom medføre ikke altid smerte, og smerte er ikke altid årsagen til lidelse.

Når vi kikker på smerte som årsag til lidelse ser vi ofte at smerten er lokaliseret til et område af kroppen, denne smerte kan tage hele menneskets opmærksomhed, dette gør patienten ude af stand til at fokusere på andet og kan derfor ikke rette fokus mod at beherske sin lidelse.

Ud over den fysiske smerte er der den sjælelige/åndelige lidelse der er forbundet med sygdommen, når vi kikker på den sjælelige lidelse, er udvalgt af litteratur begrænset, dog beskriver Stratton (i The Hidden Dimension of Illness: Human Suffering) begrebet ”clinical suffering” som en klinisk lidelse.

Den kliniske lidelse kan inddeles i følgende kategorier

1.       Den fysiske lidelse: en lidelse der er forsaget af den smerte som sygdommen og/eller behandlingen påføre mennesket. Denne lidelse er sjældent en ren fysisk lidelse, den skal dog ses som værende en lidelse der føles som en fysisk smerte der angriber kroppen, og når mennesket oplever stor lidelse vil det tage opmærksomheden hos den enkelte.

2.       Den sjælelige/åndelige lidelse: En lidelse der skyldes den skam, skyld og/eller fornedring den enkelte oplever i forbindelse med deres sygdom eller behandling. Denne lidelse kan skyldes patientens egen opfattelse af situationen eller påføres af andre så som familie og plejepersonale. Denne lidelse ligger tæt op af de vi kalder plejelidelse

Aaron Lazare har påpeget at det er begrænset hvor meget vi som mennesker taler om den skam og fornedrelse man oplever i forbindelse med sygdom. Han deler de to begreber op hvor skam er en selvopfattelse hos patienten selv hvor fornedrelse er en oplevelse af de udefrakommende opfattelser omkring patientens sygdom og behandling.

Ifølge Aaron Lazare kommer meget af fornedrelsen fra den pleje patienten har behov for, dette er ikke tilsigtet men mange af de ord og fagudtryk der bruges om patienten behandling, tilstand og sygdom kan virke forenderne det kan være ord som at man er ”ufrugtbar”, ”steril”, ”narcissistisk”, ”borderline”, ”malign” og ”invalid”.

Vi er begyndt at se sundhedsfagligt personale have mere fokus på patientens lidelse samt at vende følelsen hos patienten fra at føle sig mindre værd til at det er en del af livsoplevelsen. Det er dog vigtigt at vi som fagpersonale hele tiden har en bevidsthed om hvad sygdom og behandling kan medføre.

Et område der oftest overses af det sundhedsfaglige personale, er lidelsen hos de pårørende en lidelse der aldrig må glemmes, for lider de pårørende kan de ikke støtte patienten, og deres lidelse over patientens situation kan nemt overtage deres evne til at være der som pårørende. Gennem dialog kan vi modvirke denne lidelse samt hjælpe dem til at forstå hvorfor vi er nødt til at fortage visse interventioner

Hvad er Apopleksi

Apoplexia Cerebri (latinsk betegnelse)

En sygdom der er til at lære at leve med, det er dog desværre ikke alle vi kan nå at hjælpe, men med god sygepleje kan vi hjælpe langt de fleste tilbage til en god livskvalitet om end deres liv og livsudfoldelses muligheder har ændret sig, så er det plejepersonalets fineste opgave at hjælpe patienten til at få så høj en livskvalitet som muligt. For at vi kan hjælpe patienten med det så er det nødvendigt at vi forstår sygdommen som jeg gennem dette indlæg vil dykke ned i.

Definition og forekomst af apopleksi

Årsagen til apopleksi er en forstyrrelse i hjernernes blodbane, der af fremkommer der neurologiske udfald så som talebesvær og/eller lammelser. Disse forstyrrelser kan være grundet blodpropper eller blødning, vare disse udfald under 24 timer er det defineret som transitorisk hvilket betyder forbigående der vil derfor af journalen kunne fremgå at patienten har haft et ”transitorisk iskæmisk attack” (TIA) eller ”transitorisk cerebral iskæmi” (TCI) hvilket betyder at symptomerne har varet under 24 timer. Det er dog forventet at definitionen på TCI ændres til at skulle bekræftes med MR- eller CT-scanning da der ofte ses at der er tilbageværende iskæmi trods diagnosen, er transitorisk.

Iskæmisk

En iskæmisk apopleksi er når man har en prop der forstyrrer blodbanen, denne prop kan enten opstå på stedet som en trombe eller som en embolus der stammer fra venstre atrium eller vennen mellem venstre atrium frem til stedet den har sat sig.

Vår blodkarret bliver lukket af, berøves arteriens forsyningsområdet for ilt, derved sker der en hypoksi (iltmangel), berøves neuronerne for ilt i for lang tid tager de skade, forsætter iltmanglen så ender de med at dø, denne proces sker ganske hurtigt. Da der er flere små arterier der forsyner hjernen med ilt vil der være et skadet område dog i kanten af det område vil neuronerne ikke dø da de får begrænset forsyning fra de omkringliggende arterier dette betyder denne rand vil være skadet men ikke dødt så denne rand vil der være en nedsat funktion.

Ved TCI/TIA sker der en kortere afbrydelse af blodforsyningen, og som reelt er denne etableret igen inden for 15 minutter, og symptomerne forsvinder ofte inden for en time, det skal dog tages som et advarselssignal da det som hovedregel indikere der er et kredsløbsproblem eller problem i hjernen.

Hæmoragi

Hæmoragisk apopleksi kaldes også på dansk hjerneblødning. Dette skyldes et bristet blodkar, Der er flere faktorer der kan være årsag til af en hæmoragi i hjernen opstår, vi ved at hypertension (for højt blodtryk) og anurismer (udposning på arterie) kan medvirke til en øget disponering, derudover ser vi det opstå i forbindelse med hoved traume. Ved iskæmien ser vi som hovedregel det opstår i et begrænset område så kan hæmoragien have indflydelse på et større område da den i forbindelse med ophobningen af blod går ud og trykker på de omkringlæggende arterier og celler på den måde klemmer af for blodforsyningen til det bagvedlæggende forsyningsnet.

Symptomer

Symptombilledet er det samme hvad end det er iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi patienten har. Da hjernen styre alle større funktioner i kroppen betyder det også at en apopleksi kan have indflydelse på alle dele dog er der symptomer der er mere udbred end andre nogle af de hyppigste symptomer er

·         Sprogpåvirkning

Sproget kan påvirkes ved at patienten får svært ved at udtrykke ord ordentligt dette kaldes dysatri. En  anden påvirkning er afasi som findes i to former, ikkeflydende og flydende ved ikkeflydende har patienten udfordringer med at finde ord, hvor ved flydende har patienten giver de hørte ord ikke mening, er begge typer afasi til stede så kaldes det global afasi.

·         Muskelpåvirkning

Da musklerne er i alle dele af kroppen, hjernen styre alle muskler kan alle muskler miste styringen ved en apopleksi, dog er der en gylden regel der heder sig, ”hvis højre side af hjernen er ramt er det venstre side af kroppen der viser det”, det kommer typisk til udtryk ved lammelse (parese)

·         Sensorisk

Da hjernen tolker vores sensoriske oplevelser, er det naturligt af der kan opstå forstyrrelser i sanserne, nogle af de typiske symptomer er nedsat følesans hvilket betyder at patienten vil have svært ved at mærker smerte, kulde og varme i de berørte områder. Det kan også komme til udtryk ved at patienten ikke opfatter eksempelvis venstre side af sig selv dette kaldes neglect hvor patienten enten ikke opfatte hele eller dele af den ene side af kroppen, i alvorlige tilfælde kan det være alt på hele den ene side af patienten derfor skal pleje personalet være bevist om at så i den side der ikke er negligeret.

·         Spise besvær

Mange apopleksipatienter oplever spise besvær dette kan komme til udtryk ved dysfagi der er synke besvær, dette synke besvær kan lede til fejlsynkning hvor mad og drikke ender i lungerne, der kan også være muskulært i mund og kæber der medvirke til patienten ikke har kontrol nok over munden til at kunne deltage i ernæringsindtag

Der er derud over en hel del symptomer der vil fremkomme hos apopleksipatienter der er atypiske hvilket er yderst vigtigt af få dokumenteret da det hjælper med at sikre lægerne er informeret om hvilke symptomer de skal reagere på, samt sikre en høje kvalitet i plejen.

Akutbehandling

I den akutte fase føres der regelmæssige tilsyn af patienten er det en mild grad af apopleksi patienten kommer ind med er det typisk en afventende tilgang hvor patienten følges tæt for at ser om der skulle opstå yderligere neurologiske udfald. Der kan dog være tilfælde ved iskæmisk apopleksi hvor man vælger medicinsk at opløse proppen dette kaldes trombolyse behandling dette skal som udgangspunkt ske inden for de første 4 timer efter symptom opståen. Ydermere kan proppen opløses ved indførsel af et kateter der enten hiver proppen med ud eller opløser den på stedet.

Ved en hæmoragisk apopleksi kan neurokirurgisk indgreb komme på tale i det tilfælde går neurokirurger ind og forsøger at stoppe blødningen, dette er dog en videnskab for sig selv som jeg ikke vil komme dybere ind på her dog arbejder jeg på at få en neurokirurger til at skrive en forklaring på hvordan de arbejder med dette område.

Rehabilitering

En vigtig del af behandlingen er rehabilitering, her er formålet at genskabe flest mulige funktioner for patienten samt højne livskvaliteten mest muligt. Derfor er det vigtigt at patienten mobiliseres indenfor 24 timer efter indlæggelse samt at der lægges en individuel plan inden for 48 timer der beskriver mobilisering og lejring , dette er med til at fremme en høj pleje kvalitet. Det er derud over vigtigt i forhold til dysfagi der lægges en plan for mundøvelser for patienten der derved er med til hjælpe patienten tilbage mod at kunne få normal kost.

Da patienten har brug for at genlære en masse funktioner, kan patienten være ekstra emotionel og som plejepersonale er det vigtigt at kunne rumme patientens frustrationer, samt at belyse hvordan de føler ved at bruge en affektiv spørgeteknik og husk hver enkelt patient skal arbejdes med på et individuelt plan. I selve kommunikationen kan der med fordel kunne bruges en kognitiv tilgang og holde fast i de faktuelle oplysninger hjælpe patienten med at vise hvad de kan.

Kilder

1.                   Viborg AL, Torup AW, Bjerring P, Hansen, Spure G, Wium-Andersen MK, et al. Sygdomslære - Hånden på hjertet. 2nd ed. Viborg AL, Torup AW, editors. København: Munksgaard; 2017. 554 p.

2.                   1.    Bachmann M, Bergstrøm G, Birkeland M, Dahl L, Espersen BT, Gregersen M, et al. Sygeplejebogen 2 - Grundlæggende behov. 5th ed. Malling C, Hjortsø M, editors. Bosnia-Herzegovina: Gads Forlag; 2017. 336 p.

3.                   1.    Jørgensen K. Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. In: Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 4th ed. København: Gads Forlag; 2017. p. 115–28.

Boost din hjerne gennem kosten

Kosten er vigtigt specielt som studerende det har jeg erfaret, da jeg startede mit studie, spiste jeg en del færdigmad, en del halvfabrikater og når jeg selv lavede mad, var der ikke lagt de store tanker bag. Det har ændrede sig gevaldigt over det sidste halve år hvor jeg nu har fokus på min kost og det kan mærkes. Jeg oplever at være mere tilstede med min hjerne, have nemmere ved at læse og have et mindre behov for søvn. Det skal dertil siges jeg er ikke på en stæng diet, jeg nøjes med at tænke over hvad jeg spise og som udgangspunkt laver jeg alt maden selv.

Den kost der har hjulpet mig til et større overskud i hverdagen, er ud fra en simpel plan hvor min morgenmad som hovedregel er Skyr med frugt, da Skyr i sig selv ikke giver mig energi frem til frokost, har jeg tilføjet lidt frugt og det hjælper gevaldigt, jeg variere i frugterne så nogle gange er det friske bær, pære, æbler eller hvad end der er i sæson, her er jeg så også bevist om miljøet da jeg som udgangspunkt går efter det der er lokalt dyrket hvis muligt.

Til frokost er det nogle solide sandwich jeg spiser, lidt afhængig af sulten og hvad jeg har lavet i løbet af dagen, så supplere jeg med en salat, igen er det med fokus på lokale råvare, har selv skåret den og da jeg undgår dressinger og olier, så har jeg valgt at salaten skal indeholde væskeholdige frugt og grønt.

Hen over dagen har jeg lidt frugt og grønt med jeg kan spise lidt hen af vejen, dette er med henblik på at holde blodsukkeret oppe over hele dagen. Der er flere måder at gøre dette på jeg har valgt at have fokus igen på lokale råvare, samt hvilke råvarer der er i sæson.

Til aftensmad lægger jeg vægt på at få en varieret kost hvor fisk, kød, grønt og meget mere, indgår jeg har minimeret så som kartofler, pasta og ris da de har et højt indhold af stivelse. Det er her vigtigt at bruge ens sunde fornuft og tænke hvad er godt og hvad er skidt. Det er ikke svært så længe man skære det unødvendige væk, spare på ting slik, chips og sodavand, det er ikke hver uge jeg indtager sådanne ting i stedet, har jeg en vandflaske med frugt i så der er smag i vandet, jeg spiser frugt og grønt i stedet for slik, og er bevist om hvilke produkter der er højt sukker indhold. Derudover har jeg 10 produkter der er helt eller delvist evidens for har en gavnlig effekt på hjernen.

1 Fuldkorn

Hjernen kan ikke arbejde uden energi. Evnen til at koncentrere og fokusere kommer fra en tilstrækkelig og stabil energiforsyning, dette er i form af den glukose der er i vores blod dette blod kommer ud til hele kroppen inklusive hjernen. Jeg bruger fuldkorn som en del af denne stabile energiforsyning, da den frigiver glukose langsomt ind i blodbanen og holder dig mentalt opmærksom i løbet af dagen. Du kan finde fuldkornsprodukter, så som kornbrød, ris og pasta, og som udgangspunkt er fuldkornene at finde i min frokost sandwich, af og til som ris og pasta i aftensmaden.

2 Fed fisk

Visse essentielle fedtsyrer kan ikke laves af kroppen, hvilket betyder, at de skal opnås gennem kost. De mest effektive omega-3 fedtstoffer forekommer naturligt i fed. De gode fedtsyre forekommer også i ​​plantekilder såsom hørfrø, sojabønner, græskarfrø og valnødder. Da disse fedtstoffer er vigtige for sund hjernefunktion, hjerte, led og vores generelle trivsel, har jeg fokus på at få dette ind i kosten. Hvad der gør olieagtig fisk så godt, er, at de indeholder den aktive form af disse fedtstoffer, i en færdig form, som gør det muligt for kroppen at bruge det nemt. De bedste kilder til olieholdige fisk omfatter laks, ørred, makrel, sild, sardiner og kippers, hvis du er i tvivl så spørg din lokale fiskehandler da de som hovedregel har styr på hvilke fed fisk der er i sæson. Udover at have en god effekt her og nu er der forskning der tyder på at et højt og stabilt indtag kan være med til at forbygge sygdomme som Alzheimer og demens, og det er jo værd at tage med. Overvejer du at få kosttilskud der skal hjælpe med at holde de fedtstoffer højt, bør du tage en samtale med din læge inden du starter for at se om det er relevant for dig.

3 Blåbær

Forskning fra Tufts University i USA antyder, at forbruget af blåbær kan være effektivt til at forbedre hukommelsen eller forsinke kortvarigt hukommelsestab. De er bredt tilgængelige, den gavnlige effekt er tilskrevet stoffet ”anthocyanin” så det er værd at tage med, du kan læse mere om de gavnlige effekter her.

Jeg har tit brugt blåbær som topping på min Skyr, eller som snack i løbet af dagen så dette er nemt at inkorporere i min kost.

4 Tomater

Der er gode beviser for, at lycopen (en kraftig antioxidant, der findes i tomater), kan hjælpe med at beskytte mod den slags frie radikaler, som skader på cellerne, der opstår i udviklingen af ​​demens, især Alzheimers. Derfor har jeg også inkorporeret dette i min kost enten i form af tomater i aftensmaden, som snack eller på min frokost sandwich

5 Æg

Visse B-vitaminer - B6, B12 og folinsyre er kendt for at reducere niveauerne af en forbindelse kaldet homocystein i blodet. Forhøjede homocysteinniveauer er forbundet med øget risiko for slagtilfælde, kognitiv svækkelse og Alzheimers sygdom. En undersøgelse af en gruppe ældre patienter med mild kognitiv svækkelse viste, at efter to års intervention med høje doser af B6, B12 og folsyre var der signifikant mindre hjernekrympning i forhold til en gruppe der var givet placebobehandling. Vælg B-rige fødevarer som æg, kylling, fisk og grønne grønt.

Hvis du vil vide mere om B12 og hvilke føde vare det findes i så klik her (artikel på engelske).

6 Solbær

C-vitamin har længe været under mistanke for at positivt påvirke ens mentale evner, og nogle undersøgelser tyder på, at en mangel kan være en risikofaktor for aldersrelateret hjerne degeneration, herunder demens og Alzheimers. Desuden viser interessante undersøgelser, at C-vitamin kan være nyttigt i styring af angst og stress. En af de bedste kilder til dette vitale vitamin er solbær. Andre omfatter røde peberfrugter, citrusfrugter som appelsiner og broccoli.

7 Græskarfrø

Græskarfrø er rigere på zink end mange andre frø, græskar frø leverer dette værdifulde mineral, som er afgørende for at forbedre hukommelse og tænkning færdigheder. Disse små frø er også fulde af stress-busting magnesium, B-vitaminer og tryptophan, som hjælper kroppen til at frigive serotonin, der er med til at give det gode humør.

8 Broccoli

Broccoli er en stor kilde til vitamin K, som er kendt for at øge den kognitiv funktion og forbedre hjernekraft. Forskere har rapporteret, at fordi broccoli er højt i forbindelser kaldet glucosinolater, dette stof kan forsinke nedbrydningen af ​​neurotransmitteren, acetylcholin, som vi har brug for i centralnervesystemet og for at holde vores hjerner og vores minder skarpe. Lavt indhold af acetylcholin er derudover forbundet med Alzheimers. Jeg har fået det ind i kosten ved blandt andet at lave broccolisalat, broccolimos (kartoffelmos med broccoli) og mange andre retter.

9 Salvie

Salvie har længe haft et ry for at forbedre hukommelse og koncentration. Selvom de fleste studier fokuserer på salvie som en æterisk olie, kan det være værd at tilføje frisk salvie til din kost. Tilsæt i slutningen af ​​madlavningen for at beskytte de fordelagtige olier. Jeg bruger det primært som et krydderi jeg tilsætter i gryderetter lige inden servering.

10 Nøder

En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Epidemiology tyder på, at et godt indtag af E-vitamin kan bidrage til at forebygge kognitiv tilbagegang, især hos ældre. Nødder er en stor kilde til E-vitamin sammen med grønne grøntsager, asparges, oliven, frø, æg, brun ris og andre fuldkornsprodukter. Dette er godt som en lille snack.

Overvejer du kosttilskud for at få dækket nogle af dine vitaminer så er min klare anbefaling du taler med lægen først, da du med langt de fleste vitaminer vil skylde dem ud med urinen hvis du får tilstrækkeligt samt et overdrevet indtag af nogle vitaminer vil føre til en forgiftning, Men gennem kosten kan du få dækket langt de fleste behov kroppen har så derfor tænk over hvad du indtager da det påvirker din krop

Mine oplevelser med kvalitets forbedring

Kvalitets forbedringer forgår hele tiden i sundhedsvæsenet, det er derfor naturligt jeg har stiftet bekendtskab med det, mere end det jeg har været en del af et team der skulle forbedre kvaliteten i hjemmeplejen, dette var før jeg lærte teorien bag som er beskrevet i en tidlige artikel kaldt ”Hvad er Kvalitetsudviklingsprocessen?”.

I denne proces kom jeg ind i billedet allerede i den første fase da jeg blev ved med at henvende mig med ting jeg ikke syntes var optimale, derfor blev jeg sammen med en sygeplejerske der også så vi ikke gjorde vores arbejde mest optimalt, Vi blev til at arbejde med at forbedre de processer der forgik i gruppen. Den første problemstilling vi fik identificeret, var organisation af vores besøg da vi lå og kørte meget frem og tilbage i det samme område, dette ledte os til at indsamle data der viste at hovedparten af brugeren ikke gik op i hvornår vi kom på første besøg, vi fik derfor sat målet at personalet skulle køre den kortest mulige distance i dagligdagen, et lidt flydende mål men da vi have en brugergruppe der skiftet ofte var det så konkret vi kunne være. Efter indførslen af et kort over område hvor besøgene blev sat ind med tegnestifter og ruterne planlagt med snor omring tegnestifterne, så valgte vi at evaluere og se om vi var kommet i mål til at se om vi havde dette tog vi cykelcomputere i brug da vi over en måneden op til indførelsen havde målt gennemsnittet af kilometer kørt hver dag, og efter indførslen tog vi igen denne måling, tallene viste sit klare tegn vi havde sparet personalet for et gennemsnit på 10 km om dagen i køre tid på cykellen, men da vi talte med personalet oplevede de godt nok at have fået mere tid til patienterne men de var utilfredse med at de ikke kom ud til de brugere de normalt kom ud til, dette tog vi som et tegn på tilvænning var nødvendig så da vi tog en samtale med dem 6 måneder sener viste det sig at de var glad for den ekstra tid de kunne bruge på hver enkelt bruger. Dette måtte jo tilskrives at være en succes.

Den proces oplyste mig om at det at forbedre kvaliteten ved små ændringer i sundhedsvæsenet er en stor proces, der kræver tid og involvere en masse analytisk arbejde, så man skal have en god fornemmelse for tal samt en vis evne til at se mønstre i data. Så er det dig kan du have en fremtid i at forbedre sundhedsvæsenet.

Hvad er Kvalitetsudviklingsprocessen?

Kvalitet er ikke ens for alle, det afhænger af det perspektiv man ser det ud fra og i sundhedsvæsnet er der flere perspektiver der spiller ind det kan være det politiske-, ledelses-, faglige- og/eller patientperspektivet der lægger til grund for oplevelsen af kvalitet i sundhedsvæsnet. Derfor vil jeg i dette indlæg beskæftige mig med begrebet kvalitet og hvilke processer der kan forbedre oplevelsen af kvalitet. 

Begrebet kvalitet

Oxford ordbogen definerer kvalitet som følgende

Standarden for noget som målt mod andre ting af samme art; graden af ​​ekspertise af noget.

Dette kan vi overføre til sundhedsvæsnet med flere perspektiver, kvaliteten fra patienten perspektiv er en bedre service leveret, oplevelsen af personalet er der for patienten, fra politisk side kan det være antallet af behandlinger uden genindlæggelser den enkelte afdeling fortager, hvor fra ledelsens side kan det være mængden af behandlinger i forhold prisen for personale, udstyr og test. Jo mere man prøver at se det fra forskellige vinkler jo flere vinkler dukker derop, det kan derfor augmenteres at begrebet er subjektivt såvel som objektivt afhængig af perspektiv. Dog kan der samles objektive data omkring patient oplevelser ved udarbejdelse af spørgeskemaer og i Danmark har man et system hvor en gang om året får alle patienter et spørgeskema om deres oplevelse i sundhedsvæsenet. 

Behandlings kvalitet i sundhedsvæsenet

Kvaliteten af sundhedsvæsenet afhænger af flere parameter vi kan dele dem op i kvalitet af sundhedsydelser, interpersonel kvalitet og organisatorisk kvalitet. Disse 3 parameter kan ikke stå alene men vi kan dele dem i hver sin boks og derigennem kan den enkelte parameter påvirkes for på den måde at levere en god ydelse til patienten.

kvalitet af sundhedsydelser bygger op omkring kerneydelserne i sundhedsvæsenet, det vil sige sig at det er de ydelser der leveres i det kliniske arbejde så som forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. For denne kvalitet fungerer for patienten er det vigtigt at den foregår i et tværfagligt perspektiv hvor de rette faggrupper i sammenspil arbejder for patientens bedste.

interpersonel kvalitet er den mellemmenneskelige kvalitet, denne kvalitet er vigtig i forhold til at opnå compliance i behandlingen, Det er en kvalitet der kræver at personalet danner en positiv relation til patienten, for der igennem at sikre patienten har forståelse for den information der bliver givet, for forstår patienten ikke informationen vil han/hun have svært ved at efterkommer den forventning sundhedspersonalet stiller.

organisatorisk kvalitet dækker over planlægning, tilrettelæggelse kort fortalt alt det administrative omkring patientens forløb der skal sikre uhensigtsmæssige forsinkelser, denne parameter er vigtig da den kan påvirke patient såvel som personale. I forhold til påvirkning af patienten er det en kilde til frustration hvis der er uhensigtsmæssige lange ventetider, papirer der ikke stemmer og andre organisatoriske udfordringer. For personalet er dette en kilde til dårligt arbejdsmiljø da det giver ekstra arbejde hvis der er rod i systemet, dette ekstra arbejde tager tid fra kerneopgaverne og derved mindre tid med patienterne, det er derfor et vigtigt element i kvalitetsoplevelsen. 

Kvalitetsbegrebets rammer

Behandlingskvaliteten (kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser som nævnt i afsnittet ovenfor) afhænger af en række faktorer derfor kan det være nødvendigt at sætte en række demissioner på som kan give et resultat i processen, se model efter denne sektion. Vi indfører derfor tre nye kvalitetsbegreber strukturelkvalitet, Proceskvalitet og resultat. Disse tre begreber skal hjælpe os med at dimensionere kvaliteten af den ydelse der leveres til patienten.

Strukturelkvalitet dækker over de rammer der er for behandlingen, det er her vigtigt at have en forståelse for faciliteterne der er tilgængelige, teknologien der kan bruges, hvilket udstyr der er de der hvor patienten er, personalets kompetencer, hvordan den organisatoriske struktur er og hvordan behandlingen finansieres. Dette kan derfor kaldes ”systemets egenskaber”.

Proceskvalitet er kvaliteten af den proces patienten er i gang med det vil sige sig patienten forløb gennem sundhedsvæsenet. For at sikre denne kvalitet har man udarbejder standardiserede patient forløbsplaner og evidensbaseret kliniske retningslinjer, dette beskriver patientens forløb gennem sundhedsvæsenet ud fra deres sygdom eller tilstand, her er benævnt diagnostiske undersøgelser, behandlinger, hvilken pleje det er forventet patienten skal modtage samt hvilken rehabilitering der er forventet. Proceskvalitet beskriver således ydelserne patienten modtager.

Resultat er det helbredsresultat patienten får i forbindelse med sin vej igennem sundhedsvæsenet og afhængig af sygdom og kliniske symptomer kan resultatmålingen varier, eksempler på parameter man kan måle er:

• Overlevelse (hvor stor en procentdel overlever 1, 2, 3 osv. År efter behandling)
• Mortalitet (Hvor stor er dødeligheden f.eks. hvor mange dør inden behandlingsstart, eller 30 dag efter behandling)
• Funktionsniveau (Hvor meget kan patienten selv klare efter operation)
• Recidiv (tilbagekomst af sygdom)
• Komplikationer (hvor stor en andel af patienter oplever komplikationer i forbindelse med behandling)
• Livskvalitet (hvordan er livskvaliteten hos patienten efter behandling)
• Arbejdsstatus (Vender patienten tilbage til arbejdsmarkedet efter behandling)
• Patienttilfredshed (Hvor tilfreds er patienten med resultatet efter behandling)

Dette er en række eksempler på hvad man kan måle på det er dog vigtigt at have klart specificeret hvilke resultater man vil måle på, da det ikke er alle resultatmålinger der vil give mening eksempelvis vil det ikke give mening at måle recidiviteten på frakturer hos unge da disse sjældent vil være forbundet, derimod kan der give mening at måle overlevelse for patienter med cancer pulmonis (lungekræft).

Disse processer er bundet sammen for er resultatkvaliteten ikke tilfredsstillende og der kan udelukkes særlige faktorer så vil vi kunne gå tilbage og evaluere Strukturelkvalitet og Proceskvalitet for at se om dette kan optimeres for fremadrettet at opnår en beder resultatkvaliteten, vi kan opstille modellen som nedenfor hvad der påvirker resultatkvaliteten.

Patienten 

          Alder, Køn og etnicitet

          Livsstil

          Psykosociale faktore

          Interesse i behandlong

+

Sygdom

          Sværhedsgrad

          Komplikationer

+

Behandling

          Kompetance

          Klinisk praksis

+

Organisation

          Brug af kliniske retningslinier

          Samarbejde

          Ventetid

=

Resultatet

Perspektiv på kvalitet

I enhver kvalitets proces er det vigtigt at have forståelse for der er forskellige perspektiver på selve processen i sundhedsvæsenet, har vi det sundhedsfaglige perspektiv, det politiske/administrative perspektiv og brugerperspektivet, alle tre perspektiver skal inddrages i kvalitetsprocessen men først skal der afklares hvad de dækker over

Det sundhedsfaglige perspektiv repræsenter det perspektiv fagprofessionelle kommer med så som læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter osv. Her er der fokus på kerneydelserne i relation til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Det betyder at dette perspektiv har fokus på proceskvaliteten.

det politiske/administrative perspektiv Her er der meget fokus på økonomien, struktur og hvordan sundhedsvæsenet er struktureret, dette betyder at fokus er på den strukturelle kvalitet, det er en politisk/ledelses messing opgave at sørger for rammerne er tilsted for at der kan forgå en god proceskvalitet.

Brugerperspektivet dækker over patientens oplevelse, dette perspektiv er helt unikt i sundhedsvæsenet da det er dem der oplever forløbet fra første besøg indgang til sundhedsvæsenet frem til færdige resultat så de har ikke på samme måde fokus på en kvalitet derimod har de en subjektiv oplevelse af alle kvaliteter, der kan dog stadig trækkes statistik da der er generelle tendenser i forhold til hvilket forløb patienterne har været igennem. Dette er perspektiv er det vigtigteste at inddrage da det er patienterne det hele handler om.

Kvalitetsudviklingsprocessen

Kvalitetsudvikling er en proces der finder sted inden for de rammer den eksisterende viden er, det betyder vi skal have evidens for at det kan føres ud i en forbedring proces. Til det kan vi tage processen skridt for skridt jeg har visualiseret processen nedenfor

Første skridt er at identificere problemet, her kan der være flere kilder til identifikation af problemområder så som

·         Gennemgang af lovgivning

·         Diskussioner på arbejdspladsen

·         Ved samtale med patienter og pårørende

·         Spørgeskemaundersøgelse hos patienter

·         Klager

·         Utilsigtede hændelser

·         Ny viden

Når problemerne er fundet, er det vigtigt at de prioriteres ud fra et strategisk perspektiv, da det ikke er realistisk at beskæftige sig med alle problemområder på samme tid. Prioritering skal tage højde for flere parameter så som alvorligheden af problemstillingen, tilgængelige ressourcer samt omfanget af problemet

Anden skridt er fastsættelse af målet. Med udgangspunkt i problemområdet skal målet fastsættes, derfor udarbejdes der en ”standart” der danner grundlag for udførsel og evaluering. Målet er afgøre også hvilke metoder der kan bruges til se om målet bliver opfyldt, der er flere metoder der kan tages i brug men grundlæggende er det de samme type undersøgelser som når vi forsker vi kan derfor bruge kvalitative eller kvantitative data til at afgøre målopfyldelsen.

Tredje skridt er dataindsamling da denne vi ikke kan i gang med at ændre noget uden af vide hvad vi ændre derfor kan vi indsamle data på baggrund af patient journaler, administrative systemer, databaser, interview data, spørgeskemaer samt andre relevante kilder for målet.  

Fjerde punkt er en vurdering af målopfyldelsen, ud fra de parametre vi valgte da vi planlagde målet, er afgørelsens time kommet, denne del af processen kan være tidskrævende da skal analysere den valgt data. Så vi kan identificere målopfyldelsen eller hvor der er sket et brud på opfyldelsen af målet. Er målet opfyldt kan vi starte fra skridt et med en ny kviltet udviklingsproces, er målet derimod ikke opfyldt så går vi videre til punkt nummer 5

Feedback er første skridt mod forbedring af processen, det er her vi stiller spørgsmålet ”hvorfor nåede vi ikke målet?”, på den måde kan vi analysere os frem til hvorfor vi ikke kom i mål, og gå videre til næste punkt

Udarbejdelse af kvalitet forbedrende tiltag, er her hvor vi tager analysen af den manglende målopfyldelse og arbejder med forbedring af den ønskede forbedring så vi kan gøre klar til at forsøge at gennemføre processen igen, dog inden vi går i gang skal vi vurdere den kvalitet vi er nået op på da vi kan have nået et punkt hvor det er en anden indsats der rent strategisk giver mere mening at gennemføre

Til slut har jeg lavet en lille quiz så du kan se om du har fået noget ud af dette indlæg du kan finde den ved at klikke her

Kilde

1. Ankersen L, í Djónastovu EL, Egerod I, Fallesen AK, Gut R, Hundborg S, et al. Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet. 1st ed. Jacobsen KW, í Djónastovu EL, editors. København: Munksgaard; 2018. 369 p. 

Hold hjernen skarp med motion

Med det aktive live jeg føre som beskrevet i tidligere indlæg (Find dem her), er det vigtigt at min hjerne holdes skarp. Der er flere måde jeg gør dette på men en af di vigtigste elementer er at holde mig i god fysisk form, derfor træner jeg 6 gange om ugen mandag til lørdag med det formål at holde mig i form. Jeg træner ikke for at få store muskler derimod træner jeg for hjernens skyld og for at undgå arbejdsskader.

Når man træner meget, er det vigtigt at udgå overtræning da det også ledere til skader, og jeg vil gerne passe på min krop ligesom du bør når du træner, derfor har jeg en række grundprincipper jeg bruger for at optimere min træning. Første punkt er ”ømhed er god smerte er skidt” hvilket i sin enkelthed betyder at når træningen er sundt så må jeg ikke få smerter, hvis jeg gør det, har jeg trænet for hårdt og skal justere næste gang til gengæld må jeg gerne være øm flere dag efter for det betyder musklerne har arbejdet. Anden punkt er ”aldrig sulten eller mæt” hvilket i sin enkelthed betyder at når træningen starter må jeg ikke være sulten da det ødelægger koncentrationen omvendt er jeg alt for mæt så vil det ødelægge præstationen. Tredje punkt er ”et område pr. dag” dette er enkelt for kroppen er opdelt i muskelgrupper så jeg tager en gruppe om dagen, så en dag arme og bryst, en dag underkrop og en dag mave, ryg og kondi, dette kommer jeg mere ind på neden for i mine daglige rutiner. Fjerde og sidste overordnet punkt er ”træning skal være sjovt” træning er ikke et job det er noget jeg gør for at have energi, overskud i dagligdagen og en sundere krop, så derfor skal det også være sjovt at træne.

Mit program er opdelt i 3 så et område om dag 2 gange om ugen er med til at give mig en sund krop med energi i dagligdagen og derfor mere overskud til studie, job og familie.

Dag 1

Dag 1 er overkroppen hvilket betyder jeg træner arme, bryst og skulderne. Men inden jeg kan gå i gang med at træne så skal jeg varme op derfor starter på en cross trainer i 15 minutter til lige at få gang i musklerne og til at forbygge skader, mens jeg står på cross traineren så har jeg fokus på at armene skal arbejde, så musklerne bliver varme, herefter bruger jeg håndvægte til at sikre jeg kommer i kontakt med alle muskel grupper, i 3 sæt af 10 gentagelser, for at slutte af med udstrækning. HUSK udstrækning da det er med til at forebygge skader.

Dag 2

Her er det underkroppen der er fokus på, så igen starte jeg med opvarmning, da jeg har fokus på at træner muskler i benene så starter jeg med løbebånd med intervaltræning i 30 minutter, den er opdelt så jeg går i 2 minutter lunter i 2 minutter og sprinter i 1 minut, dette er ikke altid på løbebånd af og til så er det udendørs på en sti nær mit træningscenter når vejret er til det. Herefter bruger jeg mit lokale træningscenters maskiner efter den forskrift der er på maskinen. HUSK udstrækning efterfølgende da det er med til at forebygge skader.

Dag 3

Cardio, mave og ryg dag, her starter jeg med cardio ved intervaltræning på løbebåndet i 30 minutter, herefter køre jeg en serie med sjipning i 2 minutter, mavebøjninger 10 gentagelser, rygbøjninger 10 gentagelser dette gentager jeg 10 gange. HUSK udstrækning da det er med til at forebygge skader.

Tips træning

Der er flere måder at gøre træning nemmer og sjovt på den ene måde er at have en træningskammerat men du skal være sikker på du kan komme op og træne hvis din kammerat bakker ud, får en skade eller bliver syg. Så er der den lærerige træning som jeg bruger jeg har en lydbog i ørene med mine lektier eller en relevant video på telefonen, på den måde lære jeg træningen føles ikke så hård og det er nemmer når jeg sætter mig hjem og læser. Den sidste måde er leg med træning lære hvordan du forebygger skader og leg med øvelserne til du finder dem du syntes er sjove.

Husk træning kan ikke stå alene jeg vil i et senere oplæg dække min kost til gavn for hjerne og krop. 

Observationer ved medicin indtag

Ved medicin indtag er der en række observationer der er vigtig at fortage sig, disse observationer har til hensigt at se om medicinen påvirker patienten hensigtsmæssig, så lægen kan tilpasse dosis til det der gavner patienten mest muligt.

Medicin indtag

Ved medicin indgift er det vigtigt at der observeres om patienten indtager medicin korrekt, se det enkelte lægemiddel for administrations måde.

For at sikre den ønskede effekt er af medicinen er det helt acceptabelt at bede patienten om at indtage medicinen så der tydeligt kan ses at den indtages korrekt. Dog skal der være tanke for måden man beder den enkelte patient om dette.

Ønskede effekt

Det første vi som fagpersoner skal kikke på, er om medicinen har den ønskede effekt hos patienten, her er det vigtigt at observere for hvor stor en effekt medicinen har, i forhold til hvilken effekt der ønskes at opnå, eksempler på dette kan være:

Stemningsstabiliserende: opnås der et stabilt stemningsleje eller er patienten svingende i stemningsleje.

Antipsykotika: Sker der et brud i patientens psykotiske tilstand, opnås der en højere grad af relevant samtale med patienten

Et eksempel på dokumentation af medicin effekt kunne være:

”Pt. har d.d. KL 22:50 fået pn SERENASE, da pt. højlydt skælder imaginære personer ud. Der ses moderat effekt af PN da pt dæmper samtale med imaginære personer. Pt. føre dog forsat samtale med imaginære personer, der gør, at pt. er svær at fastholde i samtale”

Her er der dokumenteret hvad der er givet (dette skal stadig dokumenteres i MDA) samt hvorfor det er givet og hvilken effekt det har haft. Ud fra det notat og andre notater vedrørende PN kan lægen afgøre om dosis skal seponeres, bibeholdes eller øges.

Er det derimod medicin der gives fast over længere tid, er det vigtigt at der i den daglige dokumentation er beskrevet patientens tilstand henblik på at vise om den ønskede effekt er opnået eller ej. Dette gøres ved kontinuerligt at dokumentere, hvordan patientens adfærd er, om patienten giver udtryk for klager og hvad der ellers kunne være relevant i forhold til den medicin, der gives, og hvad den gives for at opnå. Gives der medicin, der skal hjælpe med at mindske samtale med imaginære personer, vil der med fordel kunne dokumenteres dagligt for hvor meget samtale patienten har med disse, samt om det er muligt at fastholde patient i relevant samtale.

Bivirkninger

At observere for bivirkninger er ikke altid nemt da bivirkninger kan have latenstid fra medicin opstart til første symptom, dog kan det grundlæggende siges at alt hvad pt. udtrykker af ubehag der falder uden for det habitueller (normalbilledet uden medicin) eller ikke kan tilskrives andre faktorer skal dokumenteres samt følges op på om det kan være en potentiel bivirkning. Der kan dog med fordel observeres for de hyppigste bivirkninger da det ikke er altid patienten vil komme til personale med det.

Du kan følge op på bivirkninger ved at klikke ind på pro.medicin.dk fremsøge ønskede produkt i søgefeltet. Se under bivirkninger og her kikke vi på de hyppigst forekommende. Har patienten specifikke klager så kan det være en fordel at se om der stå noget om det i alle bivirkninger. Har du derimod mistanke om to produkter modarbejder hinanden kan du undersøge om produkterne kan giver anledning til denne mistanke på http://www.interaktionsdatabasen.dk/ denne undren kan derefter forlægges lægen, da der kan være andre ting der spiller ind i forhold til hvorfor medicinen er ordineret trods kontraindikationer.

Nyttige links

På pro medicin findes oversigt over, hvordan det enkelte medicinpræparat virker, hvilke bivirkninger der er samt andre nyttige information til din daglige observation af medicinens effekt

https://pro.medicin.dk/

På interaktionsdatabasen har du mulighed for at skrive alle patientens ordinerede lægemidler inde og se, om der er nogle interaktioner mellem disse

http://www.interaktionsdatabasen.dk/

På indlægssedler har du mulighed for at slå indlægssedler op på det enkelte produkt. Her kan du finde oplysninger om korrekt indtagelse af det enkelte produkt, information om opbevaring, bivirkninger og meget mere.

https://www.indlaegssedler.dk/

Simpelforståelsen af bivirkninger!

Bivirkninger er ikke bare noget der kommer samtidig med medicinen gives, nogle bivirkninger indtræder efter ophør (seponering) af brugen, men de bivirkninger der optræder i forbindelse med brug af lægemidler, er en videnskab for sig selv, overordnet set er det som hovedregel systemisk virkende lægemidler (tabletter, piller osv.) der giver størst/flest bivirkninger hvor lokalt virkende kan give bivirkninger men som hovedregel er det i det område de er brugt. Til at hjælpe fagpersoner så som mig selv har vi inddelt bivirkninger i to overordnet typer A og B, samt en yderligere inddeling i bivirkningstyper.

Type-A bivirkninger er de bivirkninger vi kan forudse der kan opstå ved bruget af et lægemiddel grundet de egenskaber det har, og dem kan vi bruge til at forudse hvad vi skal forvente der kan forkommen hos patienten.

Type-B er de virkninger der forkammer hos ganske få disse er uforudsigelige og skyldes ikke lægemidlets kendte farmakologiske egenskaber.

Bivirkningstyper kan være:

Forstærket terapeutisk virkning denne er selv forklarende, det er når der sker en forstærkning af den ønskede virkning, eksempel ved laksantia hvis formål er at få gang i afføringen ved en forstoppelse, her kan en forstærket virkning være at det giver diarre.

Sidevirkning disse kaldes også for Type-A som er omtalt oven over.

Lokalirriterende virkning som virker lokalt og kan hæmme brugen af præparatet, af lokalt irriterende virkninger kan nævnes opkast, kvalme, trykken for maven og diarre, om kan ses ved visse lægemidler der gives oralt (gennem munden). Injektionsvæske kan også give en lokal irritation på injektionsstedet, ligesom cremer kan give på påføringsstedet.

Allergiske reaktioner er en overfølsomhedsreaktion der er forsaget af kroppen, ser lægemidlet som et antigen og derved danner antistoffer mod det, dannes der nok antistoffer er sker der en allergisk reaktion, ligesom vi kender det fra pollen allergiker. En kendt reaktion er anafylaksis shock dette er en værste tilfælde allergisk reaktion, mere hyppigt forekommende er feber så kald ”drug fever”, nældefeber og astma.

Organtoksiske bivirkninger er nogle af de mest alvorlige bivirkninger da de organ ødelæggende bivirkninger rammer alle organer i kroppen

Teratogen virkning er en bivirkning der skader foster så det fødes med misdannelser.

Karcinogen virkning betyder at det er en kræftfremkaldende virkning, dette er naturligvis noget man forsøger at forbygge det er dog svært da der er lang latenstid fra medicin indtagelse til fremkomst af canceren.

Fotosensibilitet er en øget følsomhed over for lys, kan være at synet nemmere bliver påvirket af lys, men også huden kan få øget følsomhed over for sollys.

Tolerance er en hurtig tilvænning til stoffet hvor effekten hurtigt aftager, dette kaldes også ”takyfylaksi”

Afhængighed er en risiko ved visse lægemidler, dertil høre at afhængigheden påvirker i sådanne en grad at ved seponering vil der ses abstinenssymptomer, det der giver afhængigheden, er i mange tilfælde en følelse af eufori. Man skal være særlig opmærksom ved brugen af morfin og benzodiazepiner.

Neurologiske bivirkninger er når lægemidlet giver en bivirkning i hjernen her ses en ændret sanseopfattelse, konfusion, kramper, hovedpine eller andre påvirkninger af hjernen og den kognitive funktion

Der eksisterer selvfølgelig andre bivirkninger disse er dog ikke benævnt her men har du et ønske om jeg undersøger mere om andre bivirkninger eller går i dybden men en bivirkningstype så efterlad en kommentar.

Kilder

Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.

Farmakodynamik gjort simpelt

Lægemidlet virkning er nok det ord der bedst dækker over farmakodynamik, det er dog ikke helt dækkende, men overordnet set omhandler farmakodynamik hvordan lægemidlet virker i organismen (kroppen og dennes celler), og lægemiddel industrien arbejder hele tiden på nye produkter der er mere selektive, dette gøres for at mindske bivirkninger ved det enkelte produkt, men for at forstå hvordan de gør det skal man forstå hvordan lægemidlet rammer virkningsstedet som farmakodynamikken beskæftigede sig med. Helt basalt virker langt de fleste lægemidler ved hjælp af receptorer eller enzymer der er dog undtagelser til dette.

Receptorer virkende lægemidler

Lægemidler der virker ved hjælp af receptorer, kan enten virke hæmmende eller fremmende og for at forstå hvordan ven gør det så må vi kikke på hvad en receptor er, det han beskrives som en lås hvor få eller kun en nøgle passer ind og her kan vi enten sende den rigtige nøgler eller blokere for den, dette kan gøres naturligt i kroppen, da vi selv producere en række stoffer der påvirker forskellige receptorer, men vi kan også gøre det kemisk ved at bruge lægemidler.

En receptor er oftest et protein der sider i cellemembranen, dog kan den i visse tilfælde side inde i cellerne så som steroidreceptorerne. Skal receptorerne påvirkes så kan vi bruge stoffer der fremmer virkningen i specifikke receptorer, er det et fremmende lægemiddel der anvender receptorer, så bliver det kaldt en agonist. Er det der imod en hæmmende effekt vi er på jagt efter, så skal vi bruge en antagonist. Og den sidste mulighed er at fremme og hæmme på samme tid så har vi fat i partielle agonister.

Enzym virkende lægemidler

Enzymer er proteiner, disse er en udløser (katalysator) for mange processer i mennesker, såvel som i mikroorganismer. Medicinsk kan man fremme og hæmme enzymer dette gøres ved at få lægemidlet til at ligne det stof enzymer virker på som er kaldet substrat. Processen ligner meget det vi ser i receptorer hvor mekanismen igen passer som en nøgle vi kan åbne eller blokere for.

Andre virkningsmekanismer

Der kan bruges andre metoder for lægemiddelstoffer end de to før nævnte, eksempel er osmose hvor stoffet udnytter salte til at påvirke cellerne, men også ved forgiftning hvor der bruges kul har vi en anden form for lægemiddel der ikke har til formål at gå ind i cellerne men der imod at binde sig til et giftstof og da det i findelt form har et stort overfladeareal, kan det fange meget på sin vej igennem kroppen.

Placebo

Jeg kan ikke nævne lægemiddelsvirkning uden at nævne placeboeffekten denne effekt er når patienten tror de får et medicinalt stof og derved helt eller delvis oplever virkning selv om de har fået et stof uden aktive egenskaber. Denne effekt ses ofte når der testes ny medicin hvor man som realt gør det i et dublet blind studie, hvor hverken patient eller behandler ved om patienten får placebo medicin eller den rigtige medicin. I disse studier ses at patienter i placebogruppen oplever at få de effekter medicinen skulle påvirke.

Så i bund og grund placebo er effekten af et lægemiddel uden det er til stede.

Kilder

Olsen I, Hallin SP. Farmakologi - Hånden på hjertet. 2nd ed. København: Munksgaard; 2018. 499 p.

At være studerende

At studere sygepleje er ikke nemt alligevel har jeg kastet mig ud i udfordringen, denne udfordring har jeg taget i en alder af 33, hvor jeg har et etableret liv med en søn på deltid, har etableret mig på arbejdsmarkedet, så det at vende tilbage i rollen som den der skal lære er ikke nemt. Men ikke desto mindre har jeg valg at tage skridtet og læse nu sygepleje ved siden af mit arbejde. I denne process er det svært at gå mellem den der lære fra sig og den der skal lære. Jeg har dog fordelen i at være ansa i sundhedsvæsenet så jeg møder meget af det jeg læser om.  

Rollen som den studerende er en role hvor jeg skal være ydmy og lade mit sind modtage den nye viden, selv finde måder at lære på en af måderne er at arbejde med den nye viden på flere måder, jeg skriver små artikler om emnerne hvor jeg prøver at forsimple den komplexe viden, der ud over arbejder jeg med de opgaver vi stilles af vores undervisere, de der underviser mit hold har været så gode at lave studiespørgsmål til at udfordre vores viden med god effekt det hjælper med at få min viden til at side fast. Men det er ikke kun en rolle hvor jeg skal tage imod viden det er også en rolle hvor jeg skal udfordre den konventionelle viden ved at undre mig over det jeg lære. 

 Undring i praksis er en balancegang for jeg skal ikke udfordre mine undervisere på en måde hvor jeg virkere uforskammet eller udfordre dem men på en måde hvor de kan mærke jeg tænker over det de forsøger at lære mig og på en måde hvor de kan mærke jeg kobler teori og praksis sammen til en højre enhed for at blive bedere til sygepleje faget.  

Det der er sværest ved denne proces er at jeg ikke kun bruger min tid på studiet men også på arbejde, så mit hoved er ikke altid det sted det bør være men for at hjælpe mig selv, har jeg lagt nogle redskaber der hjælper mig med at holde mit hoved klart og skarpt til at lære, de redskaber jeg bruger er fysisk  træning, sund kost og balance i mit liv (læs mere her).  

Den fysiske træning hjælper hjjernen med at holde sig skarp, noget flere forsknings projekter har bevist. Så jeg træner 5 dage om ugen i ca 1 time med god musik i ørene, dette støttes op af mad der er bevist fremmende for hjerne aktiviteten (noget jeg vil komme mere ind på i kommende artikler) og balancen i livet hjælper mig med overskud til at kunne fordybbe mig i mit studie.  

I en kommende artikel vil jeg går mere ind i hvordan jeg træner ikke for at opbygge store muskler men for at forebygge skader og holde hjernen sund, ligesom jeg vil gå ind i hvilken mad jeg indtager for at fremme hjernens aktivitet.